Der er premiere på vores nye tilbud, vi lancerer sammen med UPDATE: En helt ny mulighed for at søge online i retslister og unikke ejendomsdata.
“Et supergodt researchværktøj” kalder UPDATE det i en netop udsendt mail, og det er ikke løgn – det er lidt ud over det sædvanlige, vil tilbyder. Og så til en rasende rimelig pris.
Danske massemedier kan nu få adgang til et elektronisk arkiv over retslister samt en stribe ejendomsoplysninger. Adgangen sker via en abonnementsordning, hvor Kaas & Mulvad – tre gange om ugen – henter indholdet af alle retslister og gemmer dem elektronisk. Dagligt henter Kaas & Mulvad statstidende-tekster om pantebreve, tvangsauktioner, skøder og en række andre statstidende-tekster. Via databasen er det muligt at søge fem år tilbage på navne, adresser etc. Dertil kommer en mulighed for at søge i alle oplysninger om ejendomsvurderinger, ejerskab af fast ejendom etc.
Prisen, ja:
Retslister: 2.500 kroner om året (første 10 får det for 2.000 kroner første år).
Ejendomsdata: 6.000 kroner om året (første 10 får det for 5.000 kroner første år).
Med i kontrakten indgår database, password, dokumentation, skriftlig vejledning og software, samt en halv times telefonisk hotline. Skal et medie have yderligere hotline, afregnes det til timepris med Kaas & Mulvad, i 2008 er det 900 kroner.
Lyder det interessant? Så læs mere her eller kontakt Steen K. Rasmussen hos Update for mere info.
No comments yet.