Politisk valgkamp i socialt mediemiljø, er titlen på journalistikkens dag den 13. november 2009 på Journalisthøjskolen i Århus.
Medieforskere i Danmark står for indholdet, hvor bl.a. andre Nils Mulvad holder oplæg om, hvordan man kan overvåge politikernes aktiviteter i de sociale netværk med robotter og mikse resultatet med overvågning af mere traditionelle kilder.
Robotter kan systematisk overvåge den politiske aktivitet. Data kan gemmes struktureret og derefter vises med journalistisk vinkel og autogenererede nyheder, ligesom man dybere kan analysere politikernes interne netværk.
På den måde kan man skabe elementer til at forudsige fremtidige topscorere og også se, hvem der er på vej nedad.
Disse data kan dog ikke stå alene. Sideløbende skal politikernes øvrige aktiviteter overvåges, dvs. taler i Folketinget, spørgsmål, stemmeafgivning, udvalgsposter og deres hverv.
For at en sådan overvågning har mening, er det dog vigtigt fra starten at være præcis fokuseret på, hvilke journalistiske vinkler, der skal lægges på præsentationen. Ellers kan man skrabe en forfærdelig masse data sammen, der kun er relevante for meget få.
På journalistikkens dag gennemgår politikere, forskere og journalister erfaring med at bruge de sociale medier til at følge valgkamp.
Omtale og tilmelding.
No comments yet.