I takt med de traditionelle mediers økonomiske problemer bliver det sværere at få plads til undersøgende journalistik. I dag prøver den slags journalistik at finde en hel række nye former på nettet – både for indsamling, analyse og præsentation af historierne, men også dannelsen af helt nye forretningsmodeller for journalistik – og især undersøgende journalistik.
USA er på mange måder foran.
Crowdsourcing
Crowdsourcing, drejer sig om at få almindelige mennesker til at bidrage mere i researchen. Typisk er det ved fra mediets hjemmeside at have et kommentarfelt og fokusere spørgsmålet om hjælp til, at det er den og den type oplysninger, vi leder efter.
Et godt dansk eksempel på det er Berlingske Tidendes Forbrydelsen, hvor dokumentationen af de mange eksempler på politisvigt kom via de mange læserhenvendelser, som blev publiceret på et Google-kort.
Principielt er der ingen forskel fra tidligere tiders anmodning om hjælp fra læserne. Nettet gør det dog ofte meget lettere for læsere at sende oplysningerne og for mediet at bruge langt flere eksempler.
En anden mulighed er at lægge kommentar-muligheden ud i de medier, hvor brugerne er, for eksempel på Facebook, som Berlingske lige har gjort i en anden sag: I lægens hænder.
Noget af den helt nye virkelighed med nettet er, at det i dag er meget let for almindelige mennesker at organisere mange i en konkret sag. Tærsklen for at sprede oplysninger og for andre at deltage er meget lille, og det giver langt større indflydelse til den slags aktiviteter.
Et godt spørgsmål for undersøgende journalister er derfor, i hvor stort omfang vi kan arbejde sammen med den slags aktiviteter og få dem til at indgå i undersøgelser. Det bør der eksperimenteres med i den kommende tid.
En anden vigtig følge af de sociale medier er betydningen af at markedsføre dig selv som journalist på nettet. Se mere om det her.
Blogs
Vi bør redigere kommentarer på blogs, men også bruge det som en mulighed for at få undersøgende historier til at vokse. Vi skal dog være meget varsomme med at lade udokumenterede påstande komme ud. Vi bør i højere grad kommentere på folks kommentarer – i stedet for blot at skrive, at det var et godt tip, som vi vil undersøge nærmere.
Opsamling af fortrolige kilder
Vi bør give folk mulighed for at kontakte os uden, at de bringer sig selv i fare. Det kan for eksempel være på denne måde:
Fortrolige oplysninger
Jeg garanterer dig fortrolighed, hvis du beder om kildebeskyttelse. Kontakt mig direkte fra din private mail eller telefon eller på en anden og mere sikker måde. Skriv ikke fra Facebook eller andre sociale medier.
Og herefter link til konkret beskrivelse af kildebeskyttelse.
Vi bør være opmærksomme på, hvor langt topfolk og store organisationer kan gå for at overvåge lækager. Se dette eksempel fra mobiltelefonselskabet Sonera i Finland.
Vi bør fortælle ansatte, at deres virksomheds IT-system, mails og telefoner rimelig let kan overvåges, og at de derfor skal bruge deres private mail og telefon. Vi bør fraråde brug af sociale netværk til de fortrolige oplysninger.
Vi bør ikke bruge redaktionelle systemer til at opbevare oplysninger, hvor vi har lovet kildebeskyttelse. Det vil sige, at mailkontakt til din redaktionelle email fra en fortrolig kilde skal slettes. Siden skal kontakten ske til din private email.
Hvis det er meget følsomme oplysninger/organisationer, som du undersøger, så sluk mobil og gps, når du er i kontakt med din fortrolige kilde.
Wikileaks.
Farlige virksomheder.
Udenlandske eksempler på undersøgende journalistik på nettet
Propublica.
Center for Public Integrity (ICIJ).
New York Times Interaktive grafikker.
The Texas Post.
Baggrunden for Texas Post.
www.farmsubsidy.org.
www.fishsubsidy.org.
Undersøgende web-tv
Ekstra Bladet har netop forfremmet den tidligere graverchef Heine Jørgensen til nyhedschef for web-tv. Hans mål er at have mere undersøgende web-tv, hvor de enkelte indslag ikke vil være en lang dokumentar, men elementer i en løbende afdækning, som for eksempel korruption i OL eller dyremishandling af mink.
Irakerne.
OL og Jennings.
Minkfarme.
No comments yet.