Antallet af personer, der modtager mere end en million Euro i landbrugsstøtte fra EU, vokser. I 2009 er vi foreløbig oppe på 1212, og vi regner med, at vi ender på mere end 1400, når de endelige oplysninger fra Portugal og Storbritannien er hjemme. I 2008 var tallet 1040. Det viser en omfattende analyse fra Farmsubsidy.org, der onsdag blev fremlagt ved et pressemøde i Bruxelles.

Nils Mulvad og jeg har i starten af denne uge deltaget i Farmsubsidy.org’s “Data Harvesting Festival” – en målrettet workshop, hvor en lille snes journalister, researchere og programmører fra 11 europæiske lande om kap med tiden forsøgte at fremskaffe og analysere så mange oplysninger om europæiske landbrugsstøtte-modtagere som muligt. Nils var ansvarlig for den overordnede fremskaffelse af data. I løbet af de to dage, workshoppen varede, nåede vi også at fejre fem-års jubilæet for Farmsubsidy.org – som blev grundlagt 3.Maj 2005.
Desuden besluttede deltagerne også at at grundlægge et nyt netværk af CAR-journalister i Europa – datajournalism.eu. Domænet er købt, men p.t. ikke oppe endnu. Målet er i første omgang at arrangere en europæisk konference for CAR-journalister næste år – formentlig i maj.

Sidste forberedelser før pressemødet i the international press center onsdag. Nils Mulvad (t.v.), Brigitte Alfter og Jack Thurston.
Pressemeddelelse om festivalen: harvest-festival-press-release
Millionærlisten: http://tinyurl.com/2009-millionaires
Analyse om landenes åbenhed om landbrugsstøttemidlerne:
http://tinyurl.com/transparency-rating
Brigitte Alfters har i sin blog på EU-Observer links til en række mediers omtale.
Hvad er det for en billiard klub der diskuteres i pressemeddelelsen, jeg kan ikke finde en modtager der får det beløb der for nuværende er tilgængeligt på hjemmesiden…?
Asaa Billardklub har fået 236.363 DKK – og ikke 135.000, som bl.a. NORDJYSKE har skrevet. Se opslag i den officielle database her: http://bit.ly/c5fVSm
Det fremgår af hjemmesiden, at beløbet, der er givet som landdistriksstøtte, både omfatter EU´s og den nationale del af tilskuddet.