Journalister skal være i stand til at analysere offensivt, skære igennem og kunne trænge gennem fortielser, gentagelser, fordrejninger og andre metoder til at sætte dagsordenen. Vi må sikre, at folk får besked om, hvad der sker af vigtige ting og hvorfor.
Vi skal træne nye metoder til at hamle op med kilderne. Foto: Nils Mulvad.
Vi skal i gang med at ruste os endnu mere til at hamle op med kilderne. I takt med at professionelle kilder styrer, presser og truer journalister, må journalister i gang med at udvikle og bruge nye metoder.
I en rundspørge til journalister om selvcensur fra foråret 2010 svarer journalisterne, at de i praksis stort ikke oplever selvcensur selv eller fra ledelsen.
Men knap halvdelen (42,8 pct.) af dem, der har svaret, mener, at ytringsfriheden er under pres i Danmark. Årsagen er især frygten for vold fra islamiske terrorister, national sikkerhed og frygt for at miste kilder. Især presset fra magthavere på journalister og tidspresset i hverdagen spiller ind på de historier, der ikke kommer frem, svarer journalisterne.
Ud fra de mange konkrete eksempler i kommentarerne til spørgsmålene og mine samtaler med journalister, tror jeg, at der er en macho-effekt i nogle af svarene. Folk vil ikke indrømme, at de føler sig pressede, og at det kan påvirke deres journalistik. Problemet er formentlig større, end de tørre tal viser.
Pres fra professionelle kilder
Generelt er der to typer af frygt.
- Frygt for personlig og familiens sikkerhed
- Frygt for at komme under pres fra professionelle kilder
Sikkerhedsspørgsmålet er vigtigt, men jeg ved ikke noget særligt om det.
Om presset fra professionelle kilder vil jeg derimod påpege, at det ikke bare slår ud som frygt, men i høj grad sætter dagsordenen for det, vi dækker, og hvordan vi dækker det.
Jeg har sidste år sammen med lektor Jan Dyberg fra Journalisthøjskolen beskrevet, hvordan vi må ændre på journalistiske interviewmetoder for at hamle op med kilderne.
Men vi må gå videre med en række metoder, som vi må skære konkret til i forhold til de journalistiske opgaver.
Diskursanalyse
Vi må bruge diskursanalyse målrettet journalistisk analyse til at få mere styr på, hvordan professionelle kilder med bevidste ordvalg forsøger at lægge en underforstået betydning/opfattelse ind i den måde de beskriver en situation på. Vi må være i stand til at udvælge den tidsperiode, hvor det er naturligt og journalistisk relevant at analyse tekster.
Argumentanalyse
Vi må benytte argumentanalyse langt mere gennemgribende til at få styr på de centrale argumenter i en sag, hvad der er modargumenter mod et argument, hvad der er naturlige, men stadig ubenyttede argumenter, hvad der er dokumentation for de forskellige argumenter. Det skal ikke være en teoretisk øvelse, men meget målrettet de aktuelle argumenter.
I den forbindelse er det lige så vigtigt at kunne se, om argumenter og modargumenter kører på samme plan eller på forskellige planer, ligesom vi skal kunne gennemskue, når Lars Løkke Rasmussen omdefinerer rammen for et spørgsmål, ofte gør det mere generelt, hvorefter han behandler det generelle spørgsmål og aldrig svarer på det konkrete.
Tidsforløb
Det er pudsigt, som der på nogle politiske områder, for eksempel flygtninge i ekspresfart sker lovændringer uden at man har analyseret effekten af tidligere ændringer, mens der på andre områder går årevis med at analysere, uden at der faktisk gennemføres noget. Hvis der rejses et miljøproblem er svaret i dag ofte, at det må et særligt udvalg se nærmere på, hvorefter sagen syltes. Og den samme sag kan på den måde med små nuancer vandre rundt i årevis.
Vi skal være langt bedre til at stille op, hvad der tidligere har været af forslag og udvalg i en sag og hvordan det er endt og hvorfor det gik sådan. Ellers bliver vi alt for tit ofre for det, der normalt er et journalistisk succes, nemlig når politikere erkender et problem og gør noget ved det.
Journalisthøjskolen styrker metodeundervisningen
På alle punkterne skal vi fra Journalisthøjskolen blive bedre til i praksis at påvise, hvad der sker, komme med aktuelle og konkrete eksempler, som kan bruges i undervisningen – og blandt folk i branchen. Og journaliststuderende skal lære disse analysemetoder, ligesom færdige journalister også bør lære dem.
På Journalisthøjskolen er vi allerede gået i gang. Vi styrker disse metoder i undervisningen på 2. del. Vi har ansat forskere til at undervise i disse områder, og vi styrker samarbejdet mellem disse forskere og de journalistiske lærere for at gøre undervisningen praktisk og konkret i disse metoder.
Journalistisk selvforståelse blokerer
Men det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt. Der kan ligge træk i den journalistiske selvforståelse, der blokerer for, at vi udfylder vores opgave. Den administrerende redaktør for Columbia Journalism Review, Brent Cunningham skriver for eksempel i en spændende gennemgang af en række sager, at objektivitetsmålet gør os til passive formidlere i stedet for aggressive analytikere, og at vi derfor bliver nemme ofre for skruppelløse magthavere.
Han peger på, at den samme oprustning af metoderne er nødvendig, men også på, at vi skal ændre selvforståelsen.
Jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Men vi er nødt til at diskutere det meget nøje. Ved siden af, at vi foretager metode-oprustningen.
Blogindlæg om journalister som skydeskive
Undersøgelse af journalisters selvcensur
Artikel af Brent Cunningham: Rethinking Objective Journalism
Hej Nils,
det er så sandt som det er skrevet. Problemet er, om du taler til et publikum eller ej, om der lyttes til det, du siger.
Fakta er, at alt for mange journalister ikke efteruddanner sig, samtidig med at de tilrettelægger deres tilværelse – ofte ubevidst – på en måde, så der ikke bliver plads til efteruddannelse og fordybelse i arbejdstiden – læs: at arbejdstimerne bruges blot til at grave et spadestik dybere.
Efteruddannelse betragtes stadigvæk som en form for personalegode, der efter forgodtbefindende kan til- eller fravælges. Og journalister stiller ofte – har jeg erfaret på mange kurser – meget små krav til udkommet/effekten af kurset (ofte kniber det også med formidlingsevnen hos kursuslederne).
Hvad kan der gøres ved det? Ja, først og fremmest er det jo opmuntrende, at du påpeger det så konkret, og at Journalisthøjskolen tilsyneladende også har indset, at håndværkerne må have følgeskab af forskere. Roskilde Universitet og SDU har sikkert implementeret diskursanalyse, med garanti Roskilde, men fælles fodslag må vel også inddrage forbundet og arbejdsgiverne. Hvis ikke chefredaktørerne deler jeres holdning sker der næppe ret meget.
Held og lykke!