Danmark oplever en langsom boliginvasion fra udlandet, viser den første undersøgelse af udlændinges og udlandsdanskeres boligforhold i Danmark. Hvert år stiger antallet af udenlandsk bosiddende ejere i danske ejendomme med 400 nye personer, så vi nu er oppe på 27.000.
Det viser en analyse fra Kaas & Mulvad, som Ugebrevet A4 bragte 23. august 2010. Se historien i A4.
Især stiger andelen bosiddende i skattely-lande som Schweiz og De Forenede Arabiske Emirater. Det får nu Skat til at foretage en undersøgelse.
Mest iøjnefaldende er det, at personer, som er registreret i Schweiz – kendt som danskeres foretrukne skattely – og De Forenede Arabiske Emirater, har købt henholdsvis hver 5. og hver 10. af de boliger, som de seneste tre år er købt af mennesker med adresse i udlandet.
Undersøgelsen baserer sig på oplysninger fra OIS – den Offentlige Informationsserver, der samler oplysninger vedrørende samtlige ejendomme i Danmark. For alle tre nillioner ejere er tilføjet en kode for deres land ved hjælp af en række analyser. De sidste er sat på med håndkraft. Det er foretaget for ejeroplysninger for 2007, 2008, 2009 and 2010.
I dag står næsten 27.000 personer som hele eller delvise ejere af de mere end 19.000 boliger herhjemme, der er opført i ejendomsregistret med ’udenlandske’ ejere.
Værdien af udlændinges og udlandsdanskeres boliger er i dag, set i forhold til den seneste offentlige ejendomsvurdering, knap 35 milliarder kroner. Det svarer til værdien af samtlige boliger på Bornholm.
No comments yet.