Landbrugsstøtte i hele Europa for 2009 frit på nettet

Farmsubsidy.org har lagt landbrugsstøtten for alle EU’s 27 medlemslande frit ud og gjort den søgbar på en enkel og ensartet måde.

De danske udbetalinger af EU’s landbrugsstøtte fik journalist Kjeld Hansen og jeg adgang til i 2004, og det førte til en del historier i DR. Det var et gennembrud, for det var det første land i EU, der frigav oplysningerne.

Året efter stiftede jeg sammen med bl.a. andre analytikeren Jack Thurston, Storbritannien, Farmsubsidy.org, der havde som mål at få data ud i alle EU-lande. Langsomt fik vi hul på nogle lande, kørte retssager og andre sager for at presse myndighederne.

Farmsubsidy.org har ikke kun fået langt flere data, den har også fået en designmæssig overhaling.

Farmsubsidy.org har ikke kun fået langt flere data, den har også fået nyt design.

Første gang med alle udbetalinger
EU besluttede, at medlemslandene skulle lægge data ud. I maj 2009 var det første gang, at alle skulle være med, men en del af landene lagde data ud i en form, hvor vi ikke kunne hente dem alle.

I maj i år skulle medlemslandene så lægge data ud for 2009-udbetalingerne. Selv om der stadig er problemer med data fra nogle lande, er der sket et fantastisk løft i kvaliteten, så for første gang er der tale om et så godt som fuldstændigt datasæt over de 56 milliarder Euro, som EU fordelte i 2009 i landbrugsstøtte.

I maj måned deltog Tommy og jeg i en Data Harvest Festival i Bruxelles for at få samlet alle disse data skrabet sammen og brugt til historier. Journalist Brigitte Alfter har lavet en oversigt over nogle af de historier, der kom ud af det.

2009-data søgbare
Nu har vi så i regi af Farmsubsidy.org åbnet vores egen hjemmeside med mulighed for at søge på tværs i alle lande. Her kan man fx se, hvad Arla, Danish Crown og Danisco får i de forskellige lande. Stadig er det også muligt for analytikere og andre interesserede at få et samlet udtræk af data eller at få hjælp til at analysere data. Se regler herfor.

Arbejdet i Farmsubsidy.org har gennem de seneste fire år været finansieret af Hewlett Foundation, men de stopper nu. Vi leder derfor efter en ny finansiering, så vi kan blive ved med at samle data sammen og hjælpe medier og andre med at finde mønstre og afsløre misbrug. Har du ideer til finansieringskilder, hører vi gerne fra dig.

Brigitte Alfter har omtalt de nye data her.

Farmsubsidy.org

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.