Mens mange kommuner bliver bedre og bedre til at samarbejde med journalister om aktindsigt, går det den stik modsatte vej i staten – med nogle få undtagelser. I staten bliver det sværere og sværere blot at bruge aktindsigtsbegæringer på normal vis. I forvejen skal man have skaffet sig fortrolige kilder.
Dette indlæg er hovedpunkterne i det, som jeg om en time vil fortælle de studerende på 3. semester på Journalisthøjskolen i en forelæsning.
Staten er meget lukket
Kulturen i staten er blevet mere og mere lukket. Spindoktorer og ministre ønsker at styre nyhedsstrøm og vinkler, og i den sammenhæng er aktindsigt en af de store tabere.
Det viser bl.a. mailsagen, hvor DR’s journalist Astrid Fischer i første omgang blev spist af med indsigt i ganske få dokumenter, og da hun og andre journalister senere fik aktindsigt viste det sig, at den bestod i hundredvis af dokumenter.
Sagen viser også, hvordan flere af de helt afgørende beslutninger trækkes op i styregruppen og regeringens udvalg og her bliver mørklagt, så ingen kan se, hvem der har truffet de afgørende beslutninger.
Se gennemgang af sagen her.
MRSA-sagen viser nødvendigheden af at få fortrolige kilder.
Skær sagen til
Kultiver dine kilder, sæt dig ind i sagen på forhånd, fortæl hvorfor du researcher, og hvad du er på jagt efter, og hvorfor det er samfundsmæssigt vigtigt (dog med undtagelser). Forstå deres situation, skær din sag til.
Vær venlig og begynd ikke med at søge aktindsigt eller at true i anmodningen. Forsøg at løse det så enkelt som muligt for alle parter.
Vær stædig
Hvis myndighederne udnytter din venlighed til at sylte sagen, så begynd langsomt at optrappe din stil. Ring og spørg og skriv et telefonnotat, som du sender til dem efter samtalen. Bed om aktindsigt i din egen aktindsigtsbegæring. Kend det juridiske grundlag og klag. Bed ombudsmanden undersøge sagen. Vær stædig.
Miljøsager kræver en særlig teknik
På miljøområdet har vi nogle særlige yderligere rettigheder i miljøoplysningsloven. Men miljø er præget af en meget lukket kultur. Find tidligere medarbejdere fra amterne i de lokale miljøcentre og få dem til at hjælpe med at forklare baggrunde og faktiske forhold. Og hvordan tingene kan dokumenteres.
Gå til de faglige chefer
Kommunaldirektører og borgmestre ved ikke meget om, hvad der sker på de forskellige faglige områder i en kommune. Gå til de faglige chefer, og sæt dig ind i tingene på forhånd.
Sig ja til invitationer
Mød op i myndigheden eller ved møder, så du kan diskutere metoder og få flere input. Det gør jeg i sager som for eksempel den om landbrugsstøtte eller den om gult kort og MRSA.
Søg regnskaber i skat
Den aktuelle sag med Dansk Børnehjælp aktualiserer at kunne finde regnskaber for foreninger. Se for eksempel på Isobros hjemmeside. Her er en liste over indsamlinger, der ikke er medlem af foreningen. Find hjemstedskommune og bed skat om aktindsigt i alle regnskaber.
Aktindsigt i aktindsigt
Det kan være en hurtig måde at få indsigt i, hvad andre har gang i – eller at få hele materialet ud og publicere samtidigt. Det er ikke populært blandt journalister (dem, det går ud over), men bruges oftere og oftere. Det kan også vise, hvad andre er interesseret i og give et godt input til en ny sag.
Politiken søgte på et tidspunkt aktindsigt i vores aktindsigtsbegæring for at kunne bringe listen over landbrugsmillionærerne samtidig med Jyllands-Posten.
Privatlivs-beskyttelse vil vi kæmpe med i årtier
Se denne kommentar til dommen fra ECJ.
Kombiner personoplysninger, ejendomme og virksomheder
Søg på aktindsigt i selskaber i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Brug muligheden for databaser over retslister, andre personoplysninger og ejendomme.
Sæt dig ind i det konkret
Spørg ind til, hvad der sker, når en sag kommer ind. Hvem gør hvad? Hvordan bliver den gemt? Hvordan finder de den frem igen? Hvad sker der med klager? Hvordan kan de finde dem igen?
Trafiktællinger i Frederikshavn kommune kom frem ved at spørge konkret.
Andre kilder og råd:
a) Nils Mulvad og Tommy Kaas, tre handouts om aktindsigt i data: http://data.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f09/Aktindsigt.doc
og http://data.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f09/Miljodata.doc og Elektronisk aktindsigt og hvordan man bruger den (Tommy Kaas – 10-07-2008)
b) Frode Frederiksen og Nils Mulvad: ”Almenhedens ret til data” http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(TeksterMultiDB)/0390F5A718DA11D2C1256F20003D76F9?OpenDocument
c) Nils Mulvad: ” Sådan søger du aktindsigt” http://www.cfje.dk/cfje/lovbasen.nsf/(TeksterMultiDB)/A69879F883D75DC8C1256F200033C815?OpenDocument
d) Eksempler på aktindsigtsansøgninger: http://data.kaasogmulvad.dk/unv/analytisk_f08/Aktindsigtseksempler.doc
e) Se også eksempler her www.update.dk/e-aktindsigt
No comments yet.