I Deadline i DR2 her til aften gennemgår jeg med værten Martin Breum en visualisering af netværket blandt de centrale personer i det, der er blevet kendt som “Skattesagen”.
DR2 havde spurgt, om jeg kunne lave en sådan visualisering, og med min baggrund i adskillige analyser af netværk, lød det som en interessant udfordring. Og det var da også sjovt at være med.
Det, der blev vist i TV, var imidlertid kun en begrænset del af netværket, for Deadline ønskede at fokusere på personerne relativt tæt på politikerne. En lidt mere udbygget version kan ses her. Kun de vigtigste relationer er taget med, og de relationer, vi tror, findes, men som vi ikke kan dokumentere, er heller ikke taget med.
Under alle omstændigheder er det, vi kan lave nu, kun begyndelsen. Her og nu kan vi kun gisne om, hvordan netværket egentlig ser ud – i hvert fald hvis vi vi ønsker en fremstilling, der vil sige noget om: Hvem gjorde hvad hvornår, hvem påvirkede hvem, og gennem hvilke personer bevægede informationerne sig gennem netværket.
Vi kan håbe på, at kommisionsundersøgelsen kommer til at foregå for tændte kameraer, for derved, vil vi få en unik mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål. Når vi har den viden, kan vi analysere data. Og dermed vil vi måske kunne få tegnet et meget mere komplet netværk.
Læs mere om Kaas & Mulvads arbejde med netværksanalyser og et par korte resumeer af andre analyser
God idé, som der helt klart bør arbejdes videre med.
Især en styrkelse af den grafiske information ville være en god ting. Det er jo umuligt at udtrykke nærhedsgraden af en forbindelse ved stregens længde, så her kunne man arbejde med stregtykkelse, og forbindelsens art (f.eks. familie-ven-bekendt, chef-kollega-kontakt) kunne måske udtrykkes med farve.
PS: mangler vist lige en Arnfeldt/Loft-streg, jeg mener at Arnfeldt var til møde med Loft sammen med TLP, jf. Lofts redegørelse?
Og, no offence meant, men det ville selvfølgelig give en pænere fremstilling af netværket, hvis forbindelseslinierne krydsede så lidt som muligt, – det kan vist hurtigt og nemt gøres en del pænere med et standard auto-router program. 😉