Journalister kan ofte komme meget længere i dækningen af det kommunale stof. I dag gennemgik jeg seks artikler sammen med journalister i Den sydvestjydske Venstrepresse. Her er hovedpunkterne i min gennemgang.
Kommunernes økonomi vil blive udsat for et ganske enormt pres i de kommende år. Der er lagt op til en masser af besparelser. Et stigende behov for hjælp på stort set alle områder – især ældre, handicappede og utilpassede unge – vil kræve niveausænkning, når der ikke er råd til at bruge flere midler. Det vil give en masse historier.
Hvad handler det om
Jeg anbefaler, at man som journalist spørger sig selv gang på gang, hvad handler det egentlig om? Hvorfor gør de, som de gør? Hvad er det egentlig, der sker? Man skal ikke bare tænke, hvad er historien. Det kommer i anden omgang. Ofte er der mange historier med forskellige vinkler.
Spørg gode kilder om det? Og om der er nogle data, der faktisk illustrerer dette. Eller om der allerede er nogle analyser/rapporter, der dækker dette ordentligt og grundigt.
Og også hvad der er tynde rapporter, og hvorfor de er sådan.
Spørg også, hvad sker der egentlig konkret. Hvilke praktiske konsekvenser har det for folk? Hvordan kan de mærke det? Og hvilke relevante parter er der i sagen, som skal interviewes?
Ofte vil borgmestre og kommunaldirektører ikke kende den faktiske situation på de forskellige specialområder. Vigtigste kilder er her de faglige chefer.
Specielt bør journalister lære at bruge de kommunale regnskaber og budgetter og andre data fra statistikbanken, samt de kommunale nøgletal og uddannelsesdata fra UNI-C.
Link til data
På ethvert område er der masser af data, artikler og synspunkter. Det kræver en del research at finde ud af, hvad der er det centrale, og hvilke data der faktisk beskriver udviklingen.
Find oversigtsartikler i Infomedia og lav i øvrigt grundresearch på nettet.
Og så er metoden ifølge min erfaring at researche på, hvilke rapporter der er på et givet emne, herefter spørge de relevante fagmedarbejdere om status for at følge udviklingen på et bestemt område, og hvilke af rapporterne/analyserne der er mest dækkende, og hvor svaghederne er.
En lang række myndigheder og organisationer offentliggør rådata og statistik om kommunale og regionale forhold.
De svære data om kommuner
Journalister er ofte dårlige til at bruge data i historier. Se dette handout med gode tip til at tjekke data i historier.
Specielt med data for kommunalområdet skal det suppleres med advarsler om:
- Er datagrundlaget sammenligneligt fra kommune til kommune – tjek bemærkninger i ministeriet og i kommuner/KL
- Få fat i en klar beskrivelse af variablen
- Har man ændret opgørelsesmetode midt i forløbet
Når journalister får gode data, der er lige klar til en vinkel, så tjek dem mod virkeligheden. Dvs. undersøg ekstremerne. Ring til dem eller tag ud til stedet. Er det som data beskriver, eller er der en anden forklaring.
Borgmestres status og fremtidsplaner
Borgmestre og byrådspolitikere vil nogen forberede borgerne på kommende besparelser eller forsvare konkrete beslutninger. Men som hovedregel vil de tegne et skønmaleri af kommunen. De nedtoner konflikter, og de forsøger at bygge bro.
Desuden ser de i høj grad kommunen fra toppens og administrationens syn, når de udtaler sig.
Det bliver svært for almindelige borgere at se, hvad det betyder for dem. Borgere re generelt ikke så interesserede i at budgettet holder, at der er enighed, at man satser på ansvar og medborgerskab og at kommunen skal være et godt sted at bo at arbejde.
Borgerne er interesseret i, hvad der sker for dem. Arbejde, fritid, natur, økonomi, fremtid, sikkerhed, skoler. Hvad sker der konkret her, hvad betyder det for dem, hvad vil kommunen gøre ved det. Helt konkret.
Vi skal derfor gerne have nogle nøgletal for de vigtigste ting inden for et sådant område. I Esbjerg skal man spørge sig, hvad der sker med arbejdspladser, når olie og gas i Nordsøen tørrer ud? Hvad sker der på landet – vil man sikre bønderne, at de stadig kan bestemme over store områder, eller vil man få grønne naturområder? Og hvem skal betale for det?
Man skal forsøge at inddrage borgerne i diskussionerne om, hvad der er godt i området og hvad de gerne vil have. Og hvad det koster?
Man skal finde nøgletal og se udviklingen på de centrale områder.
Vand og kloak
Vandet er godt stof. Vandplaner har været diskuteret i mange år. Ansvaret er overtaget af kommunerne. Vær konkret – find data for de enkelte områder, hvad betyder det for vandet og for de omkringboende. Er datagrundlaget i orden.
Og ved kloak. Hvor mange kældre er oversvømmede. Hvor er de? Fremtidsudsigter? Kan vi være sikre på, at nye kloakker vil løse det? Hvor er der skiftet? Hvor mangler der? Hvad koster tilslutning? Hvad skal man passe på i den forbindelse? Hvor længe vil byggerod vare – og hvor? Hvor ledes vandet hen? Vil det give problemer?
Museum:
Lad os se listen over top ti. Hvordan er de udvalgt? Hvor mange besøgende? Hvad e r chancen for at finde Ansgars kirke? Og hvor vil den ligge?
10. klasse i Ribe:
Hvor mange elever, hvad får de i karakter, hvad bliver der af dem senere. Hvad siger andre relevante interessanter – dvs. skolen selv og kommunen.
Utilpassede unge
Slagsmålet om specialklasserne. Hvad vil det betyde, at putte de utilpassede unge ind i almindelige klasser. Vil det gå ud over de andre børn? Hvad gør eleverne. Data om udgifter og antal specialelever.
Relevante links
Handout om kommunaljournalistik
Kommunale data er særlig svære at analysere
Vandplanerne fra Naturstyrelsen
Naturstyrelsens rapport om risikoområder
Se dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive udkantsdanmark.
Statistikker fra Den Sociale Ankestyrelse
Principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse
No comments yet.