Sundhedsstyrelsen råder kvinder til fuld amning i 180 dage. Der er dog store forskelle på, hvor længe kvinder ammer. Ingen steder er gennemsnittet oppe på 180 dage. I langt de fleste kommuner falder ammetiden.
Lavest gennemsnit er der i Aalborg, hvor kvinder kun ammer i 47 dage, tæt fulgt af Herning og Odense. Længst ammeperiode er der på Ærø med 172 dage i gennemsnit – kun otte dage fra Sundhedsstyrelsens anbefaling.
Det viser Kaas & Mulvads gennemgang af data fra Sundhedsdataportalen hos Statens Serum Institut, hvor der ses nogle besynderlige mønstre.
Hvor områderne omkring Aarhus og Hovedstaden generelt har nogle af de højeste ammedage-gennemsnit, ligger Odense og Aalborg i bund. Samlet er der sket et fald i den gennemsnitlige ammetid i 66 kommuner fra 2012 til 2013, mens ammetiden er øget i 27 kommuner.
I resten af kommunerne er der ikke data eller ingen ændring.
Hent de samlede data i excel.
Masser af data i sundhedsdataportalen
Sundhedsdataportalen har en række andre data ud over amning. For eksempel bliver der om kort tid offentliggjort nye data om provokerede aborter med tal for aborter i de enkelte kommuner.
Helt generelt er der mange relevante demografiske oplysninger gemt i sundhedsdata, men normalt kommer dækningen i medierne ikke længere end til de landsdækkende tendenser, der som oftest er en middelværdi af meget modsatsrettede tendenser i kommunerne.
En mere detaljeret dækning kan hjælpe beslutningstagere og generelt befolkningen til at få bedre greb om centrale udviklingstendenser i lokalområderne.
Kommuner er stavet forkert
En forhindring for at få data anvendt mere er, at kommunernes navne i flere tilfælde er stavet forkert. For eksempel staves Aalborg som Ålborg, mens Aarhus staves Århus. Det gør det svært at sammenkæde data med generelle befolkningsdata. Ydereligere to kommuner står med helt forkerte navne.
Kaas & Mulvad har opfordret Statens Serum Institut til at stave kommunenavne rigtigt og i øvrigt tilføje kommunekoder til deres data.
Det vil gøre det lettere at bruge sundhedsdata til analyser.
Kaas & Mulvad holder grundkursus i regneark den 16.-17. marts i København og et avanceret kursus den 13.-14. april. Når data skal hentes ud, analyseres og gøres klar til præsentation på et kort, er Excel det centrale værktøj.
For mange kvinder er det jo ikk med vilje at vi ikke ammer længere. Jeg gjorde alt i min magt for at amme lang tid men måtte kaste håndklædet i ringen efter 2 måneder, selvom det gjorde så ondt inden i!!
Det er en fuldstændig forfærdelig og misvisende artikel. Du har ingen sans for tal og udstiller din fuldstændige uvidenhed. Derudover tillader du dig at være ude med skovlen efter en gruppe af kvinder, der for største dels vedkommende lægger krop og sjæl i deres spædbørn.
Se her:
– Måske 10-15 pct. af alle kvinder kommer ikke i gang med amning – frivilligt eller ufrivilligt.
– Hvis amning ikke er nok for at barnet tager på, så introduceres modermælkserstatning i kombination.
– Skemad skal introduceres fra fire måneder, hvis barnet ikke tager nok på.
– Senest introduktion til skemad skal ikke være meget over 6 måneder.
Det er fuldstændig klart for alle, at et beregnet gennemsnittet aldrig vil kunne nå 180 dage. Men derfor er det da udmærket at have 180 dage som målsætning og pejlemærke for kvinderne.
Nils Mulvad: Det er en dybt pinlig artikel.
Hej Emil Post
Tak for oplysningerne om de yderligere forhold, der skal tages med i betragtning omkring amning. Desværre falder ammetiden i langt de fleste kommuner. Den gennemsnitlige ammetid er en blandt flere måltal, der illustrerer udviklingen.
Bemærk, at gennemsnittet de fleste steder er langt under 180 dage.
Artiklen forsøger ikke at finde årsagen til dette og heller ikke forklare forskellen mellem kommunerne.
Den konstaterer det blot på basis af en gengivelse af data.
Nils