Når politikerne snakker udenom – syv interviewråd fra Kurt Strand

Valgkampen er også en kamp for at få svar på selv enkle og indlysende spørgsmål. Derfor er det nødvendigt at være godt forberedt, slå ørene ud og lytte efter, skriver journalist og interviewlærer Kurt Strand.

”Du spørger, og du får svar, som du spørger…”

Vendingen er en klassisk Lars Løkke Ramussen-formulering, når han forsøger at få det til at lyde som om, at han muligvis svarer på det, han lige er blevet spurgt om. Og i de kommende tre uger vil den med stor sikkerhed blive brugt flittigt; ikke bare af Venstreformanden, men – om end i andre versioner – af stort set samtlige toppolitikere.

Morten Østergaard, Radikale Venstre, afleverer sine forberedte svar.

At snakke uden om er nemlig udviklet som en særlig disciplin, der især skal sikre, at ingen bliver for konkrete og forpligtende. Derfor har de fleste politikere indøvet et arsenal af såkaldte metakommentarer, som skal bruges til at undergrave journalisternes ret til at kræve svar på deres spørgsmål.

Selv den mindste afbrydelse udstilles med bemærkninger som ”hvis jeg lige må have lov at tale færdig”, og spørgsmål bliver anfægtet med formuleringer i stil med ”sådan kan man overhovedet ikke stille det op”.

Kan vi undgå forberedte budskaber, punchlines og enkle hovedsætninger
Og så er der de forberedte budskaber, punchlines og enkle hovedsætninger, der efter behov kan trykkes på fra den indre mp3-afspiller. Som den radikale leder, Morten Østergaard, har udtrykt det i et interview, jeg lavede med ham forud for sidste valg:

”Jeg har lært, at hvis jeg skal lave et tv-interview, så beslutter jeg mig på forhånd for, hvad det er, jeg vil sige – og journalisterne vil opleve, at når de spørger, så kommer vi som regel tilbage til det samme budskab; det er jo mig der bestemmer, hvad budskabet er. Og selvfølgelig skal man svare på det spørgsmål, der bliver stillet, men det er jo mig, der bestemmer, hvilken holdning jeg giver udtryk for.”

– Du siger altså på forhånd; okay, jeg ved godt, at det her ender med 11, 12 eller 15 sekunder, og så beslutter du, hvad dit budskab er?

”Det har jeg formuleret oveni hovedet, ja”.

– Så uanset, hvordan jeg spørger, så ender vi med dit budskab?

”Så ender vi der på den ene eller anden måde, ja.”

Enkle råd til at få bedre politiker-interview
Morten Østergaards ord er befriende ærlige. Men også lærerige, fordi de minder os journalister om, at det er klogt at være forberedt på ikke uden videre at få svar på vores spørgsmål.

Derfor skal vi sørge for, at kvaliteten af spørgsmålene er i top, vi skal holde os fra den nemme pseudokritik, goddag-mand-økseskafterne og ikke mindst de ulidelige garantispørgsmål, som erfaringsmæssigt aldrig ender i andet end uforpligtende sniksnak.

Vi skal også have en plan for, hvad vi vil med vores interview. Styre efter både ambitiøse og realistiske mål. Og arbejde på at få overskud til at lytte efter, følge op og insistere på at få svar.

God valgkamp!

Kurt Strands interviewråd:

1. Hav en klar plan for interviewet.
2. Styr efter ambitiøse og realistiske mål.
3. Kvalitet af spørgsmål skal være i top.
4. Få overskud til at lytte efter. Lyt nu!
5. Følg op og insister på svar.
6. Hold dig fra pseudokritik.
7. Hold dig fra at spørge om garantier.

—
Eksemplet med Morten Østergaard indgår i Kurt Strands bog ”Interview for journalister” (Ajour 2014).
Bogen bruges som teoretisk og praktisk fundament på interviewkurset i september:
Interview med Kurt Strand: Spørgeteknik, struktur og nærvær