Det er svært at finde skøder og andre dokumenter fra tinglysningen. De er nu gratis, men det kræver log in med NEM ID. Her er opskriften på at finde skøder. Opdateret den 23. januar 2017 med ny vejledning.
Gå ind gå tinglysning.dk og tryk på Forespørg med log ind, hvorefter du logger på med NEM ID.
Du lander på siden med Forespørg i fast ejendom, hvor du kan taste en adresse ind. Du har også adgang til at søge i køretøjer, personbog og andelsboliger.
Skriv postnummer og adresse på en hvilken som helst ejendom – søg efter den. Som eksempel er valgt ejendommen tilhørende Bent Fabricius-Bjerre. Hans adresse er fundet ved at søge på hans navn i CVR.
Ved at trykke søg får du et svar, hvor du kan vælge mellem de to svar.
Under adkomster vil du finde skødet med dato og løbenummer. Du vil også kunne se kontantprisen, selv om parterne gerne ser den hemmeligholdt. I dette tilfælde er den på 15 millioner kroner.
Du vil også kunne se Bent Fabricius-Bjerres fødselsdag, og at han ejer ejendommen alene.
Tinglysningsoplysninger er offentlige efter en tradition, der strækker sig helt tilbage til Jydske Lov fra 1241.
Under øvrige oplysninger kan du finde de historiske tingbogsdokumenter. Dem får du ved at trykke på indskannet akt, hvorefter du simpelthen får det hele downloadet til din computer.
Se også den ændrede bekendtgørelse her.
No comments yet.