25 tips til hverdagsgravning

Nils Mulvad d. 12. april 2016 i Research, Undervisning

Samlet af Bruno Ingemann og Nils Mulvad

På den norske SKUP-konference underviste chefredaktør Bruno Ingemann fra Jysk-Fynske Medier sammen med Nils Mulvad i hverdagsgravning. De samlede 25 råd til deltagerne, som vi deler her.

Bruno Ingemann og Tommy Kaas til den årlige norske graverkonference SKUP i Tønsberg den 8. – 10. april 2016.

Find bedre cases

Alt for ofte er arbejdet med at finde cases forhastet. Brug lidt længere tid. Tjek at de virkelig har en relevant historie, og at de kan få den ud over rampen – især hvis det er TV og radio. Tænk over, om de også fungerer som hovedperson (en karakter) i en fortælling. Case behøver i øvrigt ikke være person. Det kan være en kommune. Eller en anden organisation.

Stil et par ekstra spørgsmål til casen

Mange mennesker har en yderligere historie eller et godt input. Arbejd på at skabe tillid og spørg dem lidt ud, når du alligevel taler med dem. Gå hele tiden et lille skridt videre og stop op, hvis kilden ikke vil være med.

TV-cases

TV-cases kommer ofte til at overskygge den bagvedliggende historie. Nogle gange bliver de slet ikke løftet op, så de dokumenterer det generelle problem, som er i systemhistorien.

Fra case til system

Start med en case/fornemmelse for, at der er noget galt. Tjek hvor stort problemet er, for eksempel ved en spørgeskemaundersøgelse eller en aktindsigt. Hop ikke på den første, den bedste case. Tænk bagefter over, om du skal finde en bedre case til at formidle historien. Både cases og systemhistorie er afgørende for at få historien til at rykke.

Rundspørger giver cases

Brug også rundspørger til at finde cases. Spørg simpelt – der skal være en mulig historie i hvert spørgsmål. Spørg om du må ringe tilbage – og brug det til at vælge cases. De vil ofte springe i øjnene.

Den eksplosive case

Den eksplosive case er den enkelthistorie, som er det mest effektfulde udtryk for en systemhistorie, og som kan sætte dagsordenen i sig selv. Begrebet blev udviklet i forbindelse med Berlingskes dækning af politiet, der ikke kommer, når du ringer. Casen her var et mord, som politiet ikke havde tid til at tage ud til og heller ikke opklare. Casen skal findes og researches særlig.

Overvej anonyme cases

Selv om en case ikke vil stå frem, kan en sag være meget grundig beskrevet i domsudskrifter og lignende. Det kan give et meget vigtigt bidrag til dækningen.

Find virkelighedens eksperter

Hvem ved i praksis – fra virkeligheden – noget om emnet. Journalister har en tendens til kun at bruge en type eksperter: De belæste forskere.

Opbyg et “bagland”

Det kan være trofaste læsere, for eksempel borgere over 65 år i et bestemt område, som du kan bruge til at hjælpe med at finde cases eller bekræfte problemer.

Hav aktindsigter kørende

Tænk over mulige aktindsigter (innsynsbegjæringer) – især inden for temaindsigt og databaseadgang. Sæt dem i gang. Ring først og opbyg et godt forhold til myndigheden, især inden for den kommunale og regionale verden.

Hvordan registrerer myndighederne fejl

Når du får oplysning om en fejl, så spørg ind til, hvordan myndigheden/organisationen håndterer den slags fejl. Bliver de samlet og brugt til at rette metoder. Kan du få indblik i dem? Som Nils Hanson anbefaler: Hold øje med myndigheder, som også graver: arbejdstilsyn, fødevarekontrol, statsforvaltning, ombudsmand mfl.

Skab frihed i hverdagen

Også fra Nils Hansons forslag om minigräv: “Leg hver dag, at en er syg, lad det gå på skift, så der bliver plads til at grave. Lav en vagtplan, hvor to dækker rutinestoffet og en graver. Gå efter 75 pct dækning på rutinehistorier – ikke 100 pct. Sænk barren og vær effektiv. Brug den overskydende tid på at grave.

Årsag-Konsekvens-Løsning

Se på alle tre elementer i en sag: Årsag-Konsekvens-Løsning. Det er sjældent firkantet kun med fokus på en ting, men få struktur på arbejdet, sådan så du i de forskellige historier vinkler skarpt på en del.

Følg op på historierne

Alt for ofte fader historierne ud. Hold en pause og tag fat på, hvad du ikke nåede sidst. Bed om det, du ikke nåede. Spørg om aktindsigt. Få data. Saml op, når det passer i vagtplanen. Fremdater i kalenderen.

Minimum og maksimum

Vurder, hvad der kan hentes lettest. Ofte er det at gå fra en case, du alligevel er faldet over. Luk projekter, der har dårlige udsigter. Tænk på minimums- og maximumshistorier. Start med minimum i forhold til redaktionen, så du ikke oversælger historien.

Skab overblik med en tidslinje

At se på en klar oversigt med datoer, for eksempel i et regneark, giver et godt overblik over en historie. Det viser næsten altid, hvad man skal slå ned på for at få gravet forklaringer ud.

Få dig en makker

Undersøgende journalistik er ikke for solister. Folk er forskellige, men for langt de fleste er det for hårdt at køre det alene. Undersøgende journalister bliver udsat for et helt andet pres fra kilder og omverdenen end andre. Sørg for, at I har samme krav til kvalitet og metoder, men ellers at I har forskellige kompetencer, der supplerer hinanden.

Få støtte opad

Der er altid en redaktør, som elsker gravere. Mens andre – både chefer og kolleger – synes, at historierne tager for lang tid. Alle er glade for en succes, men undervejs kan der være mange sure miner.

Få plads

Skaf alliancepartnere i redaktionen. Hjælp og støt andre, også i andre afdelinger, hvor du kan. Har du hjulpet andre, vil de normalt gerne hjælpe dig.

Få et netværk

Deltag i konferencer, kurser og efteruddannelse. Graverjournalister er rigtige gode til at dele metoder og tip. Du kommer altid hjem med en stribe ideer og værktøjer på blokken.

Få opbakning hjemme

Graverjournalistik kan sluge al tid fra familien i en periode. Og din ægtefælle/samlever synes sjældent, at det er lige så vigtigt som dig selv. Sørg for klare aftaler og vær åben om, at du har brug for støtte.

Få tips

Folk skal vide, hvem du er, og at de kan stole på dig. Vær synlig i avisen med email og telefon. Vær synlig i lokalområdet. Hold aftaler.

Få gode kilder

Skab gode relationer internt i de organisationer, du ofte dækker. Brug tid på fagchefer i kommunen. De er hyret til at løse konkrete opgaver, og de ved, hvor skoen trykker. Find interne kilder (whistleblowers), som du kan trække på til at få bekræftet/afkræftet historier.