Ubåds-Madsen, Loyal to Familia, nøgenbilleder og gruppevoldtægter. Journalisterne kimer Trine Baumbach ned med spørgsmål om aktuelle retssager. Kom på hendes kursus, så du er bedre klædt på til din næste sag.
Kom på kursus med strafferets-eksperten, professor Trine Baumbach fra Københavns Universitet. Så dækker du stoffet bedre.
Professor i strafferet Trine Baumbach fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet er hyppigt i TV og bruges både til baggrund og direkte citat for medierne, når de store sager kører. Og når det er de små sager i byretterne.
”Lige nu er der bare travlt. Sagerne falder over hinanden Der er også en god grund til, at journalister er forvirrede. Det er svært, men de kunne nu også godt være bedre forberedt,” siger hun i en kort pause fra de mange interview.
Ubåds-Madsen og det manglende lig
I sagen om ubåds-Madsen har der været mange juridiske vinkler. Først var der spørgsmålet om, hvorvidt retten kan dømme for mord, uden at der var fundet et lig.
”Det kan den godt. Liget er blot et af flere bevismaterialer. Der står ingen steder, at der skal være et lig. Det skal jo heller ikke være sådan, at folk der er særlig dygtige til at bortskaffe et lig, ikke skal kunne dømmes for drab.”
For at dømme uden lig, skal anklagemyndigheden løfte bevisbyrden på tre punkter. For det første, at vedkommende er død, for det andet, at det er sket ved et drab. Og for det tredje, at det er den tiltalte, der har gjort det.
Da torsoen i ubåds-sagen blev fundet skiftede vinklen. Så var det spørgsmålet om den særlige bestialske seksuelle mishandling. Næste spørgsmål var så forskellen på livsvarigt fængsel og forvaring, og hvorfor anklagemyndigheden foretrak livsvarigt fængsel.
”Livsvarig fængsel er en strengere straf end forvaring. Lidt groft sagt, så foretrækker anklagemyndigheden livsvarigt fængsel, for så er der større sikkerhed for, at den dømte komme til at sidde i fængsel i tilstrækkelig lang tid.”
Forbuddet mod Loyal to Familia
I sagen om Loyal to Familia har journalisternes spørgsmål især drejet sig om, hvorvidt man kan forbyde foreninger, og hvad der skal til for at gøre det.
”Og, ja det kan man. Hvis foreningen er voldelig eller virker ved vold, så kan den forbydes.” understreger hun.
Hun har også fået mange henvendelser om, hvorvidt den nye rigsadvokat har ændret kurs ved at gå efter et forbud af Ltf i forhold til de tidligere rigsadvokater.
”I virkeligheden har han bare udtalt sig bramfrit. Der er sådan set ikke noget nyt i, at Rigsadvokaten er sat i verden for at rejse de sager, regeringen ønsker. Den uafhængige bedømmelse sker af domstolene,” understreger hun.
Professoren oplever, at der er flere og flere journalister, der dækker retsstoffet. Og at det ikke altid er rigtigt, det der ender i medierne.
Nøgenbilleder i sociale medier
Hun oplever en intens diskussion om brugen af nøgenbilleder i sociale medier.
”Hvis en person optræder nøgen på en meget øde strand, er der intet der tyder på, at vedkommende har givet samtykke til, at billedet kan offentliggøres. Det er noget helt andet, hvis man optræder nøgen på Bellevue.”
I mange sager bruger eks-kærester nøgenbilleder eller billeder af den tidligere kæreste, der klæder om på stranden. Billederne er måske nok taget med samtykke, men ikke med henblik på, at andre skulle se dem.
”Her er regeringen kommet med et forslag om, at det skal være strafbart i fremtiden. Det vil være godt at få gjort det helt klart.”
Lettere at straffe gruppe-voldtægter
Gruppevoldtægter er stærkt diskuteret for tiden.
”Her er jeg uenig med parnasset. Som det er i dag, er det ofte meget svært at føre bevis for voldtægt, selv i sager om gruppevoldtægt, fordi der netop skal være bevis for vold eller tvang. Er der ikke det, ja så sker der frifindelse. Hvis man ændrer bestemmelsen, så den bygger på samtykke, vil man kunne opnå færre forkerte frifindelser og flere rigtige domme – uden at det ender i justitsmord.”
Hun bruger den megen tid på at briefe journalister og udtale sig i sagerne, fordi det er vigtigt at prøve at få beskrivelserne i de journalistiske historier så rigtige og klare, som muligt.
”Jeg taler med rigtig mange – og det gør jeg gerne. Men jeg kan jo ikke tale med alle, så det vil være til gavn for samfundet og pressen, hvis journalisterne havde en mere fundamental forståelse for straffeloven og afvejningen i sagerne,” understreger hun.
Kurset i strafferet for journalister foregår 13.-14. november i København.
No comments yet.