Sognepræst hentede domæne tilbage fra russisk pornovirksomhed

Automatiserede tjenester fra udlandet ligger på lur for at opsnappe et internetdomæne, når danskere glemmer at betale gebyr. Små danske virksomheder og organisationer har god udsigt til at generhverve mistede domæner.

Indbetalings-opkrævningen fra DK-Hostmaster forsvandt formentlig til en gammel e-mail-adresse. I hvert fald fik sognepræst Jørgen Johansen ikke i tide betalt for domænet gospel-magic.dk, som han havde haft i 18 år. Det betød, at administratoren af de danske internetdomæner DK-Hostmaster slettede navnet 27. maj 2018.

Jørgen Johansen kan igen bruge domænet gospel-magic.dk til at markedsføre foredrag og trylleri for børn, konfirmander og familier.

Knap to måneder senere overtog russeren Maxim Filippov fra Sochi domænet og brugte det som trafikgenerator til pornosiden ”fuckablebabies.com”. Gik man ind på gospel-magic.dk, røg man direkte hen til nøgne kvinder.

I dag har Jørgen Johansen fået kontrol over sin side igen. Han klagede til Klagenævnet for Domænenavne, der den 13. december 2018 gav præsten medhold i, at han skulle have navnet tilbage, så han kunne genoptage sin markedsføring af kristent trylleri.

“Jeg har brugt mange timer på klagesagen. Jeg måtte fjerne henvisningen til hjemmesiden på alt mit markedsføringsmateriale. Jeg gik andre veje for at nå folk, blandt andet via Facebook,” fortæller sognepræsten fra Hejnsvig og Vesterhede, lidt sydvest for Billund i Jylland.

Russisk pornogrossist tog kontrol over 95 domæner

Maxim Filippov etablerede i sommeren 2018 tre danske registranter, dvs. ejere af dk-domæner. Det viser Kaas & Mulvads udtræk af domæneoplysninger. Gennem disse tre ejer-profiler overtog russeren i løbet af kort tid kontrollen med 95 danske domæner.

Udover gospel-magic.dk har russeren kun sluppet domænet solidsound.dk. Den russiske pornogrossist sidder stadig på 93 forskellige .dk-domæner.

Jan Schaloske fra Nordborg på Als, der i dag har retten til solidsound.dk, fortæller, at han et stykke tid havde haft kig på domænet, der tidligere var ejet af et lydfirma i Odense.

“Men da jeg kom ind på siden i efteråret, var den blevet til en pornoside, drevet af russeren fra Sochi.”

Jan Schaloske var ikke meget for at køre en klagesag. I stedet fandt han telefonnummeret til Maxim Filippov på DK-Hostmasters hjemmeside, ringede og fortsatte en dialog via SMS.

“Det hele tog godt to timer, og derefter overdrog Filippov solidsound.dk til mig uden at skulle have penge for det.”

I dag er Solid Sound navnet på det band med pop og rock, som Jan Schaloske er forsanger og keyboard-spiller i.

Han kalder det grotesk, at det så let kan lade sig gøre for udenlandske domænefirmaer at overtage danske domæner og bruge dem til porno. For de udenlandske firmaer er fidusen, at de enten kan få folk til at betale for et abonnement. Eller at de via siden kan narre følsomme oplysninger om for eksempel kreditkort fra de besøgende.

“Jeg forstår ikke, at DK-Hostmaster ikke får lukket det hul,” siger han.

Domænet a-o.dk er i dag forvandlet til et pornosite, drevet fra Rusland. Sproget er ikke særligt mundret dansk.

Et af de 93 domæner, som Maxim Filippov stadig ejer, er et tidligere site om akupunktur, akuaku.dk, der i dag leder videre til sweetloversclub.com – en pornoside med danske tekster. Et andet er a-o.dk, der nu er etableret som sin egen danske pornoside.

DK-Hostmaster: Vi er ikke indholdspoliti

DK-Hostmaster erkender problemet, at udenlandske aktører med automatiserede tjenester skaffer sig kontrol over danske domæner. Det oplyser juridisk chef Henriette Vignal-Schjøth.

Derfor har DK-Hostmaster intensiveret kontakten til ejerne af .dk-domæner med direkte meddelelser til hver registrant, hvor organisationen opfordrer folk til at sikre, at oplysninger om registrant og fuldmægtig er opdaterede og til – for eksempel – at tilmelde betalingen til betalingsservice

“Hvis folk alligevel overser det og glemmer at betale, så suspenderer vi domænet. Men folk kan stadig genoprette det inden for tre måneder,” fortæller Henriette Vignal-Schjøth.

Overser folk også det, kan de få deres domæne tilbage via Klagenævnet for Domænenavne.

“DK-Hostmaster er ikke indholdspoliti. Derfor vil vi for eksempel ikke skrive ud til de 93 tidligere ejere af de domæner, som i dag er havnet hos
Maxim Filippov,” understreger den juridiske chef.

Næsten alle vinder klagesag mod udenlandsk ejer

Kaas & Mulvad har gennemgået alle 2.819 sager fra Klagenævnet for Domænenavne siden år 2000 ved at udtrække oplysningerne på nævnets hjemmeside. Klagerne får medhold i langt de fleste tilfælde, nemlig i fire ud af fem sager. Kun nogle få klagere optræder mere end en gang. 2.313 af klagerne kommer fra folk, der kun klager den ene gang.

Ser man på klagesager, hvor den indklagede ikke er dansker, er billedet endnu mere tydeligt. I ni ud af ti af disse sager får klageren medhold, meget ofte fordi den indklagede slet ikke svarer på henvendelsen fra klagenævnet.

Af 71 klagesager fra 2018 mod udenlandske ejere fik klageren medhold i 59 sager, mens 3 domæner blev slettet. Den indklagede vandt i 9 sager.

Kina, USA, England og Tyskland var hjemland til mere end halvdelen af klagerne mod udenlandske ejere i 2018 . Heraf vandt klageren 36, mens to domæner blev slettet. Ingen af sagerne vandt den indklagede.

Sekretariatsleder Clement Petersen, der er professor i jura på Københavns Universitet, Center for virksomhedsansvar, oplyser, at klagenævnet i gennemsnit er fem måneder om at træffe en afgørelse. Hvis klageren får medhold, får vedkommende klagegebyret på 500 kroner tilbage.

I de få sager, hvor klageren ikke vinder over en udenlandsk indklaget, er det typisk, fordi danskeren ikke kan vise et tilstrækkeligt krav på det pågældende domæne. Årsagen er sjældent, at den udenlandske domæne-ejer har et regulært krav på domænet.

“Desværre ser vi et stigende antal tilfælde, hvor en opkrævning fra DK Hostmaster ikke bliver betalt på grund af en fejl, hvorefter domænet bliver overtaget af et udenlandsk firma eller person, og den tidligere registrant klager til os for at få domænenavnet tilbage,” siger Clement Petersen.

Sidste år afgjorde Klagenævnet flere sager end noget tidligere år, og andelen af udenlandske indklagede var også vokset til lige knap tre ud af ti indklagede.

Hvis du overvejer at klage over en domæne-ejer fra udlandet

  1. Tjek Klagenævnets hjemmeside, bl.a. nævnets klageformular.
  2. Klik på link til de fire afgørelser omtalt i denne og de andre artikler i dette tema og læs dem.
  3. Saml det relevante materiale til dokumentation.
  4. Ring til Klagenævnet for at tjekke, at du gør det hele rigtigt.
  5. Vinder du i klagenævnet, indsender du en formular til DK-Hostmaster, hvorefter du får domænet.

Læs også:

Udenlandske domæne-hajer kontrollerer i tusindvis af danske hjemmesider

Stadig 70 falske danske web-shops

Sådan gjorde vi



No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.