Hvordan går undersøgende og løsningsorienteret journalistik i spænd?
Snitfladen mellem de to typer journalistik var på dagsordenen på en konference i København 1. april 2018 med de to førende amerikanske eksperter inden for feltet, Kathryn Thier fra University of Oregon og Samantha McCann fra Solutions Journalism Network. Endvidere var der oplæg af Politikens chefredaktør, Christian Jensen og leder af Constructive Institute, Ulrik Haagerup. Leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Peter Bro, var ordstyrer. Ud fra oplæg og debat har vi samlet 12 gode tip.
1. Hvordan stoppede krisen?
Mange nyheder handler om den ene krise efter den anden. Skyderier, naturkatastrofer, sygdomsudbrud som Ebola. Men medierne glemmer at fortælle, hvordan det stoppede? Undersøg det – og fortæl det.
2. Indsigt kan hjælpe andre
I forlængelse af det, kan en anden type historier fortælle, hvor og hvordan mennesker klarede en udfordring bedst – ikke som heltehistorier, men hvad gjorde de rent faktisk for at tackle problemet. Hvad kan man lære til en anden gang, hvor man står i en tilsvarende situation. Det påpegede Samantha McCann.
3. Hvorfor har myndigheden ikke løst problemet?
I Cleveland havde medierne i mange år fortalt om, hvordan næsten halvdelen af børnene var forgiftet af bly – uden at der skete noget. En ny vinkel i Toxic Neglect var at fokusere på, hvad der var gjort andre steder og derefter, hvorfor det ikke var gennemført i Cleveland. Det fik sat gang i forandringerne.
4. Ialt 5.829 eksempler på løsningsjournalistik
Solution Journalism Network har samlet en lang række eksempler på løsningsjournalistik. Samantha McCann opfordrede folk til at gå på opdagelse og lade sig inspirere. Organisationen har 5.829 eksempler på løsningsjournalistik i deres storytracker.
5. Påvis, når løsninger ikke virker
Kathyn Tier fortalte om eksempel på kombination af undersøgende og løsningsjournalistik. Eugene Weekly skrev om et program for hjemløse, som ikke virkede. Myndighederne hævdede, at metoden var god, men havde ingen registrering, intet bevis. En nærmere undersøgelse dokumenterede, at programmet ikke havde nogen effekt.
6. Påvis også, når løsninger faktisk virker
Hvis medierne kun skriver om initiativer, der ikke virker, så har læserne ingen mulighed for at bedømme dem rigtigt. I stedet spreder det opfattelsen af, at intet virker, citerede Kathryn Tier “Kovach and Rosenstiel” for – hentet i deres bog The Elements of Journalism.
7. Medier i krise efterspørger nye metoder
Der er både en intern og en ekstern grund til den voldsomme interesse i USA for løsningsjournalistik. Publikum, især unge og kvinder, er trætte af den traditionelle journalistik. Nyhedsmedier i kriser leder desperat efter nye måder at fastholde publikum på. Siden år 2000 er der fyret flere journalister end kulminearbejdere, fortalte Ulrik Haagerup.
8. Journalistik tilbage til rødderne
Christian Jensen ser løsningsjournalistik som en måde at komme tilbage til rødderne på. Stifteren af Politiken, Viggo Hørup, var fokuseret på at løse problemer for læserne.
9. VISA-kriterierne er misforståede
Manden bag VISA-K-kriterierne, Johan Galtung, har påpeget, hvordan medierne helt misforstod ham i sin tid. Galtung advarede medierne mod kriterierne, fortalte Ulrik Haagerup. Men i stedet tog medierne dem til sig som den rette metode.
10. Nye nyhedskriterier
Nanna Holst fra TV2 Lorry fortalte om stationens nye nyhedskriterier. Stationen benytter engagementskriterier, udviklet af Aslak Gottlieb, dvs. trending, meningsfuldt, engagement, overraskelse og konstruktivt. Dem supplerer journalisterne med egne opfindelser: Ægte regionalt, vigtigt at vide for deres seere og brugere, bedre hverdag og løsninger (søg dem, kræv dem, bring folk sammen om dem).
11. Et spørgsmål: Hvem gør det bedre?
Samantha McCann nævner spørgsmålet “hvem gør det bedre” som et af de nye spørgsmål, man som journalist bør have med i sin pakke. Hun nævner interviewteknikken looping, som hun roser Peter Bro for at benytte sig af. Den fokuserer på det, interviewpersonen rent faktisk siger, gentager et ord eller en sætning og beder vedkommende uddybe det.
12. Løsningsjournalistik er svært i politisk dækning
Løsningsjournalistik er bedst, hvor der er velkendte problemer. Hvis folk er meget uenige, kan journalistik nemt komme til at fokusere på uenigheden, frem for mulige måder at løse et problem på, påpegede Samantha McCann. Ulrik Haagerup mente, at medier skal undlade at beskrive valg som boksekampe og med krigsmetaforer, men i stedet insistere på at dække mulige løsninger.
Konferencen var arrangeret af Danske Medier, Politiken og Kaas & Mulvad. Journalist Bruno Ingemann stod for den praktiske afvikling. Han havde fået de to amerikanske eksperter til Danmark som et led i et kursus om løsningsorienteret journalistik.
No comments yet.