Indbyggere, der ikke har Danmark som oprindelsesland, fordeler sig fortsat ujævnt hen over landet.
Sønderjylland er domineret af personer med tysk baggrund. På Sjælland bor mange med tyrkisk oprindelse. I Sydvestjylland stammer flest fra Rumænien – mens ukrainere især fylder godt op i Midt- og Nordjylland. Talmæssigt bor der selvfølgelig flest ukrainere i de største kommuner som København og Aarhus, men sammenligner man med andre nationaliteter, dominerer Ukraine i 13 kommuner – fx Viborg, Ikast-Brande og Holstebro.
Vi har flere gange før lavet “Nydansker-kortet”, som viser, hvilken nationalitet der dominerer i hver enkelt kommune – når vi altså ser bort fra personer, der rent statistisk har Danmark som oprindelsesland.
Da vi for 10 år siden lavede et helt tilsvarende kort, var Ukraine slet ikke med. Til gengæld var der dengang nordsjællandske kommuner, hvor Filippinerne var største ikke-danske befolkningsgruppe. Sådan er det ikke længere. Dengang var Sri Lanka også på listen, mens Syrien ikke var. I dag er det omvendt.
Tjek kortet nedenunder – hvordan ser det ud i din kommune? Klik på kortet eller her for at komme til den interaktive version.
No comments yet.