Velkommen til robotter

FOA’s nylige annoncekampagne om robo-care var ren fiktion, men robotter i ældreplejen kan sagtens blive en realitet inden længe.

Robotter der støvsuger og vasker gulv. Automatiske toiletter som både vasker og tørrer, og som kan hjælpe gangbesværede ældre med at sidde ned og komme op igen. Det er en del af den fagre nye verden, som landets borgmestre hilser velkommen i en undersøgelse, som Kaas & Mulvad har foretaget for Ugebrevet A4.

robotter
64 af landets 98 borgmestre har deltaget i rundspørgen, der vel at mærke blev foretaget, før FOA gennemførte sin kampagne.
Halvdelen af borgmestrene oplyser, at de for tiden overvejer at indføre robotter i kommunens ældrepleje, og så mange som hver fjerde fortæller, at deres ældrepleje allerede bruger robotter.
Den markante stigning i plejekrævende ældre er formentlig en af årsagerne til, at næsten syv ud af ti borgmestre i undersøgelsen er klar til at indføre mere robotteknologi end i dag. Og halvdelen mener ligefrem, at frygten for robotter i ældreplejen er ’overdrevet’.

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.