I aften viser DR’s Kontant de 73 risikovirksomheder, som Åbenhedstinget har fundet indtil nu. Myndighederne så helst total tavshed om virksomhedernes eksistens på grund af terrorfare. Det er endnu et eksempel på, at terror-truslen har en høj pris: åbenhed.
De 73 risikovirksomheder, som Åbenhedstinget indtil nu har fået navnene på.
Som formand for Åbenhedstinget har jeg stået for den to år lange indsats for at prøve at få oplyst så meget som muligt om de omkring 120 risikovirksomheder, der efter mine oplysninger findes i Danmark.
Jeg er på det seneste blevet spurgt om, hvorvidt jeg går terroristernes ærinde med at skaffe disse oplysninger frem. Vi kan jo risikere, at terrorister bruger disse oplysninger, ligesom vi risikerer, at de anvender alt andet, vi i et land med pressefrihed og ytringsfrihed publicerer.
Er der en meget konkret og direkte trussel, som der kan være ved at offentliggøre Muhammed-tegningerne igen, er der grund til at overveje, om man skal offentliggøre.
Ikke en konkret terrortrussel
Men i tilfældet med risikovirksomheder er der ikke en sådan trussel. Tværtimod har Politiets Efterretningstjeneste konkluderet, at terrortruslen betyder, at der ikke må komme en eneste oplysning ud.
Alt skal holdes lukket, selv om mange myndigheder allerede har lagt nogle oplysninger ud, og det stadig er muligt at finde en hel del oplysninger på nettet om konkrete risikovirksomheder.
PET har ikke i de dokumenter, der ligger bag myndighedens afvisning af at ryste op med oplysningerne, kunnet kommet med en eneste konkret vurdering. De holder sig til generelle vendinger.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Det er snarere endnu et eksempel på, at terror-truslen har endnu en pris i vores samfund: Retten til at vide besked – retten til at kende til miljøfarer, som blev indført for over ti år siden i Århus-konventionen.
De allerfarligste virksomheder – og deres naboer
Mest absurd i denne situation er det for de mennesker og institutioner, der bor tæt på de allerfarligste virksomheder. Kilder har tidligere oplyst til mig, at cirka fem virksomheder er særligt farlige, dvs. at man må overveje, om enten mennesker eller virksomhed skal flytte.
Nu lyder det, at der måske snarere er ti-tolv af den slags virksomheder. Men når alt er skjult, så ved vi jo heller ikke, hvilke virksomheder det drejer sig om, eller hvor de ligger. Vi bliver heller ikke inddraget i overvejelserne om grænseværdier og beredskabsplaner omkring disse virksomheder.
Vi skal kort sagt have tillid til, at myndighederne passer på os – uden mulighed for den normale samfundsmæssige kontrol, som i mange år har været en del af vort demokrati. Blandt journalister i hele verden er det velkendt, at jo mere lukkethed, jo mindre kontrol og jo større mulighed for bedrageri og ligegyldighed med menneskeliv.
Åbenhed og indsigt har det rigtig skidt i Danmark i dag. Omvendt fortsætter Åbenhedstinget med at lægge oplysningerne ud – og beder alle andre hjælpe til.
Se indlægget på Åbenhedstinget.
Sønderborg fornikling. kemikalielager underlagt pets kontrol.ligger tæt på boligområder.blæser kræftfrmkaldende stoffer direkt e ud i luften uden filtre.en afdeling leder iflg kommunens miljøside tungmetalholdig spildevand direkte i alssund med kommunens velsignelse.gad vide om ikke den er farlig?tror ikke naboerne er klar over det hvis det er