Avanceret personsøgning

Internt kursus: Datajournalistik

OSINT er blevet et buzzword, men selv har vi praktiseret det i årevis. Hos os lærer du det nødvendige – og det nyeste – inden for avanceret personsøgning på nettet og i sociale medier. Vi anvender både AI og mere traditionelle metoder, og du vil bagefter have nye metoder og konkret viden om, hvordan du bedst, hurtigst og mest effektivt finder og dokumenterer det, du leder efter.

“OSINT – avanceret personsøgning” kan alt efter behov leveres som et oplæg eller som et decideret kursus af en eller flere dages varighed. Øvelser kan inkluderes efter behov og ønske.

I en tid, hvor nettets søgemuligheder ændres drastisk og konstant, er dette emne vigtigere end nogensinde. Der eksisterer et hav af datakilder og den, der kan kombinere disse kilder og indgange til data, har et stort forspring.

Men intet er statisk, og vi har løbende brug for både at lære nye søgemetoder og for at få opdateret de gamle. Vi underviser ofte på interne kurser uden for medieverdenen – efterforskere og alle andre, der har brug for at blive bedre til digital research af personer og virksomheder. Hos os sørger Tommy Kaas og Nils Mulvad for, at kursisterne får fyldt værktøjskassen op, og de lærer at kombinere mange metoder for at kunne nå et resultat hurtigt og effektivt.

Undervisning er et hands on-kursus, hvor kursisterne gennem en lang række konkrete opgaver lærer, hvilke metoder der virker i praksis, når de skal arbejde effektivt, hurtigt og sikkert.

Vi bevæger os både ud på det åbne internet, i databaser og i sociale medier. Undervejs i kurset introducerer vi en række effektive værktøjer. Vi lærer kursisterne at kombinere de forskellige søgeteknikker og -resultater for at nå resultatet hurtigt og effektivt.

Kurset bygger på mange års erfaring i netresearch. Vi ændrer løbende indholdet i takt med de nye muligheder, udviklingen bringer med sig. Erfaringen viser, at alle har udbytte af vores kurser – uanset forkundskaber.

Undervisningen er tilrettelagt med oplæg, efterfulgt af øvelser. Deltagerne får efter oplæg/kursus undervisningsmateriale samlet i en pdf-fil. 

Varighed: En halv dag som oplæg eller en, to eller tre dage som kursus.

Underviser: Tommy Kaas eller Nils Mulvad

Krav til udstyr: Internet og mulighed for at koble computer til projektor. Kursusdeltagerne skal have adgang til computere.

 Skal vi holde dette kursus på din arbejdsplads? Vi hjælper dig gerne med at tilrettelægge kursets konkrete opbygning.

Kontakt os for tilbud

Kaas & Mulvad
kursus@kaasogmulvad.dk
27268818