Børsen får effekt af intern efteruddannelse

Alle journalister, redaktionssekretærer og redaktører på Børsen fik et todages kurser i grafik og faktabokse. Kurset var koblet direkte til redaktionelle mål om bedre grafikker og faktabokse. Bagefter er der fulgt op på kurset for at sikre effekt.

Grafik er klart vinklet og meget let aflæselig. Den er produceret af journalisten i det nye Excel-skabelon-system. 12. januar 2017.

Børsen gik 10. januar 2017 over til, at simple grafikker (enkle søjlediagrammer og kurver) skulle produceres af journalisterne selv. Tidligere blev alt produceret af grafikere.

Hensigten var at få et langt større fokus på, at grafikker og artikel skulle spille sammen, og at grafikker skulle være klart vinklede og kunne aflæses i sig selv på få sekunder.

Målet var, at hver tredje af de enkle grafikker skulle produceres af journalisterne selv. Men allerede efter kort tid var halvdelen produceret på denne måde.

Inden indførelsen af det nye system havde Børsens grafikchef, Peter Dollerup, brugt en del tid på at undersøge værktøjer, som var så enkle, at journalister nemt kunne bruge dem. Han havde overvejet flere forskellige nye software-systemer, men endte med at løse opgaven med en række skabeloner i Excel.

Når journalisten har lagt sine tal ind, kan der vælges mellem forskellige typer af grafikker – en-spaltede eller to-spaltede. Journalisten kan arbejde med rubrikken, indtil den sidder i skabet og trykke en tastaturgenvej, hvorefter grafikken er afleveret i Saxo.

Alle journalister har fået en dags oplæring i det nye system af Kaas & Mulvad. Hovedvægt har været på udvælgelse af data, rubrik og underrubrik.

Rubrik og grafik kører med to forskellige vinkler, der samtidig supplerer hinanden.

Klart vinklet grafik om vækst i økologi. Fra 12. januar 2017.

Børsen fik nyt design i midten af 2015

Børsen gik i juni 2015 over til et nyt design af papiravisen med en række faste elementer på siderne, som skal med i den bærende historie på et opslag: analyser, grafikker, faktabokse, fem spørgsmål, tidslinjer, store fremhævede tal, etc. En journalist skal ikke have det hele med hver gang, men designet fastlægger, at der skal nogle elementer med. Journalisten kan skifte mellem elementerne.

Børsen 24. april side 19 – enkle kurver over prisudviklingen på boliger. Klart vinklet. Sådan. Denne grafik er fremstillet af en grafiker på Børsens daværende tegnestue.

Hensigten er at undgå lange historier og skabe et mere afvekslende indtryk af avisen. Samtidig gør det faste design også det daglige arbejde med layout af siderne meget hurtigere.

Læserne er tilfredse med de mange grafikker og faktabokse, der gør det væsentligt hurtigere for de såkaldte skimmere at få et overblik over historierne. Læserne har dog også noteret, at grafikker og faktabokse kan være svære at forstå.

Hvert element skal være vinklet, enkelt og letforståeligt

“Vi har hævet kvaliteteten af faktabokse og grafikker en hel del. Og vi skal endnu længere,” siger nyhedschef Jørgen Andresen, Børsen. Foto: Marianne Bahl

Nyhedschef på Børsen, Jørgen Andresen, ønskede derfor et todages-kursus i grafikker og faktabokse for at træne journalisterne i at lave indholdet i ethvert element, så det er vinklet, enkelt og letforståeligt. Hvert element skal kunne forstås i sig selv, og ikke kræve, at man først læser historien. Alle redaktionelle medarbejdere skulle simpelthen gennem kurset.

Da Tommy Kaas og jeg skulle forberede kurset, kunne vi trække på vores egen erfaring med datajournalistik – specielt på, hvordan data skal begrænses og vinkles og præsenteres i journalistisk sammenhæng. Der skal være en klar journalistisk vinkel på en grafik. Her er der meget materiale især fra USA.

Med faktaboksene var det mere nyt for os. Selv om de spiller en vigtig rolle, har vi endnu ikke mødt en journalist, der under sin uddannelse har lært at skrive faktabokse. Vi indså hurtigt, at der er meget lidt journalistisk undervisningsmateriale om faktabokse og de forskellige typer, der findes som for eksempel blå bog, sagen kort, baggrund, fakta om en organisation, lister og tidslinjer. Vi så på en lang række eksempler fra forskellige aviser, og især på Børsens egen brug. Hvad virkede, og hvad virkede ikke så godt.

Da vi havde et oplæg klar til vores konkrete forslag til Børsen, holdt vi et møde med avisens designchef Marianne Bahl og en række redaktionelle chefer. Her blev vi hurtigt enige, hvorefter Tommy Kaas og jeg producerede undervisningsmateriale.

Syv kurser til 75 kursister og opsamling af effekt

Fra 10. november 2015 til 23. februar 2016 gennemførte Kaas & Mulvad i samarbejde med Børsen syv to-dages kurser under titlen ”Bedre informationsgrafikker og faktabokse”. I alt deltog 75 kursister, heriblandt også de redaktionelle chefer.

Efter hvert kursus evaluerede deltagerne forløbet, og vi gennemførte en yderligere samlet opsamling fra alle deltagerne, da kurset var kommet lidt på afstand. Deltagerne konstaterede, at der havde været nogen effekt af kurset på både grafikker og faktabokse, og de kom med forslag til, hvordan det kunne blive endnu bedre.

Samtidig gennemgik vi i april alle avisens grafikker og faktabokse.

Sideløbende diskuterede vi alle input og vores konklusioner med Jørgen Andresen, Marianne Bahl og avisens nye souschef i designafdelingen, Peter Dollerup.

På tre halvanden times opsamlingsmøder den 30. og 31. maj samt første 1. juni 2016 præsenterede vi konklusionerne for medarbejderne. Peter Dollerup og Jørgen Andresen kunne samtidig fortælle, hvad avisen nu gør for at imødekomme de mange forslag og konklusioner.

Faktabokse blev bedre – fasthold fokus på sproget

På opsamlingsmøderne lød de centrale budskaber om faktaboksene:

1. Faktabokse er generelt blevet meget bedre og mere skarpt vinklede. Hold fast i det og gør det konsekvent.
2. Journalisterne tænker for lidt over, hvilken genre den pågældende faktaboks har, inden de begynder at skrive. Faktabokse bør som hovedregel vælge en bestemt type. Men der skal også være plads til at bryde reglerne og vælge noget særligt til den pågældende historie, når situationen kræver det.
3. Vi ser gode og dårlige eksempler inden for alle faktaboks-typer.
4. Fortsat fokus på at rydde op i sproget: undgå citater fra love/regler og sikre, at indholdet reelt er fakta. Hvis der refereres synspunkter, bør de beskrives neutralt.
5. For få lister og tidslinjer.

Børsen 18. april side 8. God forklaring på produktet ”Dynamic Pay”. Og korrekt opsat!

Grafikker er også bedre – især de enkle

De centrale budskaber om grafikkerne lød:

1. Vi ser en klar forbedring i forhold til produktionen før kurserne.
2. De enkle grafikker virker i langt de fleste tilfælde bedst. Især med elementer hentet fra regnskaber, aktiekurser og andet konkret og faktabaseret.
3. Det går let galt, når det bliver kompliceret – vær særlig opmærksom her.
4. Pas på med at bruge kilders materiale som basis for grafikker. Grafikkerne signalerer troværdighed. Sørg for i det mindste at angive kilde.
5. De små grafikker i notespalten er generelt blevet væsentligt bedre, men der er stadig fejl.

Børsen 14. april side 12. Grafikken er vinklet, som den skal. Og det er tydeligt at aflæse, at Hardi er hårdt presset.

Næste skridt for avisen

Journalisterne har i perioden fra december 2016 til januar 2017 været gennem yderligere et dagskursus hos os for selv at kunne fremstille de mest enkle grafikker via skabeloner i Excel – direkte til papiravisen og nettet. Skabelonerne, der er blevet udarbejdet af Børsen, har været så godt lavet, at resultaterne heraf ikke har været til at skelne fra grafikker, fremstillet med grafisk software. Straks efter kurset gik de første journalister i gang, og effekten i form af bedre vinklede grafikker og større sammenhæng mellem grafik og artikler har været tydelig.

I forlængelse af kurserne har avisen:

1. Indført flere typer af faktabokse til lister
2. Indført ny skabelon til tidslinjer, så de kan vinkles for hvert punkt.
3. Indført ny skabelon til grafikker, der kræver vinkel, beskrivelse og kilde.

Nyhedschef Jørgen Andresen, Børsen, er meget tilfreds med effekten af den interne undervisning.

Vi er kommet et pænt stykke videre. Med de nye initiativer kommer vi endnu længere. Herefter laver vi formentlig en ny opsamling om et halvt til et helt år for at sikre, at alt holder. Hvis ikke, sætter vi nye ting i gang. Vi skal simpelthen have det til at virke, så læserne er tilfredse,” siger han.