Anmeldelse af Jakob Elkjærs bog “Sådan redder de journalistikken”.
Bogen er et must, men den har sine svage sider.
Nedskæringer, underskud og, klagesange præger medierne og dækningen af mediernes situation i Danmark og endnu mere i USA. Men ved siden af – eller rettere over – trives der en voksende begejstring for de nye muligheder for faget, som nettet giver. Det skriver jeg i min anmeldelse, som er med i Journalisten 12, 2010.
Jakob Elkjær har skrevet en letlæst og spændende bog om dem, der redder journalistikken. Den sprudler af menneske-historier om netop de journalister og redaktører, som står for den nye brug af nettet til undersøgende journalistik.
Han fortæller, hvordan journalister smelter fortælleformer fra tekst, lyd, foto, webtv, databaser og grafik sammen. Og videre skriver han om overvældende læserinteresse, fremgang, blogs, nye nyhedstjenester med tweets og Facebook og om crowdsourcing, nye forretningsmodeller og internationalt samarbejde.
For mig var der en del kendte og også en række nye eksempler fra USA. Og i de kendte eksempler var det virkelig spændende at læse om personernes egne oplevelser og erfaringer. Og deres konklusioner om metoder.
Bogens form stritter
Formen i bogen giver dog problemer, fordi konklusionerne hos de enkelte personer nogle gange stritter i vidt forskellige retninger, og her må læserne selv gøre arbejdet, sådan som bogen er bygget op.
Et godt eksempel på det er spørgsmålet om crowdsourcing (aktiv brug af læserne i researchen). Hvad vil det egentlig sige? Er det et centralt element i undersøgende journalistik på nettet? Eller er det et opreklameret vildspor med kun få positive eksempler?
Begge synspunkter præsenteres og endda i flere nuancer spredt ud over bogen. Jakob Elkjær stiller dem ikke klart op over for hinanden og kommer ikke med sit bud på, hvad crowdsourcing er, og hvor vigtigt det er? Og hvor de uafklarede spørgsmål stadig er.
No comments yet.