Kurset foregår 19.-20. marts 2018 i København.
Regnearket er data-journalistens schweizerkniv. Alle journalister kan bruge det til at finde historier med.
Man kan regne i et regneark, og journalister kan også bruge et regneark til meget andet. For eksempel kan man ofte finde de bedste cases, når blot man ved, hvordan man sorterer og filtrerer. Og fordi du kan bruge regneark som værktøj, behøver der jo ikke være tal i historien.
I løbet af kurset lærer du at lave enkle beregninger, men du lærer også at importere, rense, strukturere og kombinere data i et regneark. Og så er der pludselig masser af muligheder for at finde helt nye historier og skarpe vinkler.
Kurset er et grundkursus. Du behøver ikke at have haft et regneark åbent før for at deltage.
Hvis du på et senere tidspunkt vil arbejde mere med data, grafikker, kort og andre visualiseringer, er et grundlæggende kendskab til regnearket den bedste bagage.
Vi lærer dig – helt fra grunden – hvad enhver journalist uanset stofområde bør kunne:
- At håndtere data i et regneark
- At lave enkle beregninger ved hjælp af formler
- At sortere, så vi kan fokusere på ekstremerne, hvor der kan være gode historier
- At bruge pivottabeller, så vi hurtigt kan tælle og tjekke vinkler i selv meget store datasæt.
- At importere og rense data, vi henter på nettet eller i pdf-filer.
Du bliver mere fortrolig med at arbejde med regneark. Du vil få en større sikkerhed og vil vide, hvad du gør, hvis en kilde sender dig et ark med tal – fx hvilke værktøjer du skal bruge for at komme videre i din research.
Vi arbejder med data, der har været brugt i journalistik, og vi tænker altid på at finde de gode historier i tallene.
Kurset indeholder oplæg og mange øvelser, som vi samler op på, så ingen falder af undervejs.
Forudsætninger: Ingen – kurset er for begyndere. Også den, der allerede har snuset lidt til regneark, vil få meget med hjem. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til, hvis du ikke har det mest brugte, Microsofts Excel.
Kursusleder er Tommy Kaas, der selv har brugt regneark i 25 år, og som har undervist i brugen af regneark næsten lige så længe.
Varighed: 2 dage
Sted: København.
Tidspunkt: 19. – 20. marts 2018
Pris: 5390 kr. (+ moms)
Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.
Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.
Tilmeld dig hos Mediernes EfteruddannelseTILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.