Amerikansk ekspert i brugerinddragelse kommer til Danmark

Kurset ’Hold fast i brugerne med løsningsorienteret journalistik’ har gjort et scoop og kan præsentere en af de førende eksperter i brugerinddragelse i journalistikken, Jennifer Brandel fra amerikanske Hearken.

Jennifer Brandel
Jennifer Brandel fra amerikanske Hearken dukker op på kurset i løsningsorienteret journalistik.

Brandel medbringer eksempler på, hvordan indhold baseret på Hearkens metode har sikret markant bedre læsertal, vundet journalistiske priser og forbedret konverteringen til betalende abonnenter med op til faktor fem.

Jennifer Brandel er stifter af amerikanske Hearken, der gennem en årrække har været pionerer og en af branchens fremmeste fortalere for involvering af nyhedsbrugere i den journalistiske produktion. Med deres metode, “Public-powered journalism”, og tilhørende webplatform hjælper Hearken i dag mere end 140 mediehuse i USA og Europa med at transformere deres nyhedsproduktion, blandt andre BBC, The Chicago Tribune, The Seattle Times og Australian Broadcasting Corporation. 

Hearken har netop etableret sit første kontor uden for USA her i Danmark, og om kort tid ventes de første eksempler på Hearkens model at indfinde sig i det danske mediebillede.

Besøg Hearken på www.wearehearken.com og læs tankerne bag ‘public-powered journalism’ på https://medium.com/we-are-hearken.

Hold fast i brugerne med løsningsorienteret journalistik

No comments yet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.