Sådan skar vi data til i analysen af PFAS
For 14 år siden var PFAS-skumbad til børnehavebørn populært hos pædagoger – fra Ugeavisen Grindsted.
TV2’s historier om 16.000 grunde under mistanke for PFAS og risiko for børnehaver på grundene viser udfordringerne med at bruge data.
Fra regionerne har vi to datasæt over PFAS i grunde. Det ene er jordprøver fra alle forurenede grunde. Det andet stammer fra en kørsel over data om grundenes anvendelse, og hvor særlig risiko-aktivitet enten i dag eller tidligere har udløst, at en grund er kommet på listen.
De 16.000 mistankegrunde er udsøgt ud fra deres nuværende eller tidligere aktivitet. Disse aktiviteter er bestemt af Miljøstyrelsen som mulig årsag til PFAS-forurening, men regionerne har ikke undersøgt, om der så rent faktisk er PFAS på adressen. Og adressen på disse steder er postadressen for virksomheden – ikke koordinaterne på det, der kan have udløst PFAS.
Kaare Gotfredsen fra TV2 havde skaffet disse data og bad os om at hjælpe med at rense data og bruge dem til flere historier. Første skridt i dækningen var oversigten over de 16.000 mistanke-grunde:
Tusindvis af adresser mistænkes for at være PFAS-forurenede – se hele listen her
Miljøstyrelsens liste over risiko-aktiviteter bygger på en meget begrænset del af PFAS-stofferne og altså ikke de aktuelt beskrevne godt 12.000 PFAS-stoffer. Dvs. der kan sagtens være andre typer af aktiviteter, som senere vil komme på mistankelisten.
Liste over institutioner
Oversigten over institutioner i Danmark havde vi i første omgang ved udtræk fra disse to websites:
Landsorganisationen Danske Daginstitutioner
Det gav i alt 4.185 institutioner. De viste sig dog at de ikke var dækkende, og vi fik efterfølgende BUPL til at levere en liste over aktuelle arbejdssteder for deres medlemmer, i alt 6.177. Her var navnet og typen på institutionen indeholdt, så vi kunne undtage kommunalkontorer og lignende. Adressen gik i nogle tilfælde over flere husnumre, og der var ikke koordinater med.
Både listen over de 16.000 mistankegrunde og BUPL’s institutionsliste skulle renses, så vejnavn, husnummer og postnummer stod i hvert sit eget felt, hvorefter vi matchede på de tre felter, dvs. alle tre felter skulle være identiske i de to datasæt, før vi fik et match. Det gav i alt 74 på listen med institutioner fra 40 kommuner på giftgrunde.
Vejnavne kan skrives på flere måder, så der er en risiko for, at der mangler enkelte institutioner i et sådant match.
Kontakt til alle kommuner
Vi valgte dog at nøjes med dette match, idet hensigten ikke var at finde alle, men at dokumentere problemets omfang og beskrive, hvad der skete i institutionerne, specielt hvad gjorde kommunerne for at få tjekket, om der rent faktisk var PFAS på grunden?
Kaare Gotfredsen skar de 74 institutioner ned til 58 ved at fjerne dubletter, og ved at dobbelttjekke alle institutionerne. Nogle af institutionerne var f.eks. nedlagt.
Det gjorde han blandt andet ved at skrive ud til alle berørte kommuner. Kommunerne kunne faktisk også oplyse om et antal institutioner (typisk private), som vi ikke havde fremfundet i søgningerne.
Arbejdet med data kunne forenkles
På den måde kunne data-arbejdet begrænses en hel del. Havde vi brugt koordinater til matchet i form af at måle afstand mellem de to punkter og definere en maksimum afstand for at konkludere, at det var samme sted, så havde vi fundet flere, men også risikeret falske positive.
Vores opgave som journalister og nyhedsmedie er ikke at finde alle match. Det vil det være nogen gange, men det var det ikke i denne sag og slet ikke, når grunddata med de 16.000 grunde i forvejen er utilstrækkelige.
Efter en sådan analyse kan vi konkludere, at vi har fundet en stribe, og at der sikkert vil være flere. Der har da også efter offentliggørelsen været henvendelser fra nogle yderligere institutioner, så listen er blevet udvidet.
I den endelige historie 25. februar valgte journalist Kaare Gotfredsen fra TV2 at fokusere på 58 børnehaver:
58 børnehaver kan være forurenede med PFAS – se listen
Efterfølgende har Kaare Gotfredsen fra kilder fået oplysninger om flere børnehaver på PFAS-grunde, og listen bliver udbygget.
Kernen rent journalistisk er at skære sin indsats og analyse til svarende til opgaven og derefter også stille skarpt på historien.
Syv ud af ti grunde PFAS-forurenede
Le Monde bragte 23. februar en oversigt over PFAS-grunde i Europa, herunder også i Danmark.
Politiken bragte 1 marts 2023 regionernes første resultater af undersøgelse af de 16.000 potentielt giftige grunde. Her viste det sig ifølge Politiken, at der var fundet PFAS i grundvandet over grænseværdierne på syv ud af ti grunde, i alt foreløbig på 1.161 grunde. På hver tiende grund var der målt overskridelser på faktor 100 eller mere.
No comments yet.