Data og visualiseringer i 2013
Nathan Yaus site FlowingData er altid et godt sted at hente inspiration til, hvordan man kan bearbejde og visualisere data, så historien træder klarest muligt frem.
Han har også skrevet et par bøger om samme emne.
På FlowingData har han netop publiceret en lille gennemgang af årets tendenser inden for datavisualiseringer.
Alle medier bør udpege en koordinator til aktindsigt
Åbenhedstinget opfordrer nu alle medier til at udpege en lokal koordinator til at følge den praksis, som mediet oplever inden for aktindsigt. Med alle de mange nye regler inden for offentlighed, som kommer den 1. januar og i månederne efter, vil der være et langstrakt arbejde for at få fastlagt en ny praksis.
For eksempel er der lagt op til høje priser på data. Priser, som i praksis risikerer at udhule vores mulighed for dataadgang.
Læs artiklen.
Excel cheatsheet
Er du lidt rusten i at bruge Microsofts Excel regneark? Så er der rigtig god hjælp at hente her. Jens Heftøy, der er sekretariatsleder i den norske undersøgende forening SKUP, har publiceret en slideshare præsentation, der enkelt og klart viser, hvordan man arbejder med regneark.
Pimp dine præsentationer
Vi nævnte i et tidligere nyhedsbrev den gratis tjeneste www.slid.es som er en god hjælp til at lave præsentationer, hvis man gerne vil have slides, men er træt af PowerPoints. Men der er selvfølgelig andre muligheder – ud over Prezi, som er dukket op i de senere år. Her er en liste over alternativer.
Kurser om Big Data i praksis
Big Data er det nye buzzword. Men det er ofte svært for kommunikationsfolk at forstå data, ligesom det er svært for datafolk at se de forretningsmæssige og journalistiske vinkler i data. Derfor har Dansk Kommunikationsforening bedt Nils Mulvad holde to kurser om emnet. Kurserne foregår 5.-6. marts i Aarhus og 12.-13. marts i Hellerup.
Læs mere – også om tilmelding – her.
Det behøver ikke altid være så indviklet
Her er to links til indlæg fra siden http://insights.qunb.com, der fokuserer på kvantitativ analyse. Det lyder måske kedeligt, men indlæggene – og der er flere på deres side – handler i høj grad om enkelhed. Fx om at lave grafikker og visualiseringer, der er enkle og skærer så meget som muligt af det overflødige væk. En disciplin, man er nødt til at praktisere hele tiden.
Why We Hate Infographics (And Why You Should)
Good Ol’ Excel Is The Ultimate Data Visualization Tool
Skræddersyede kurser
Vi har i årets løb flere gange holdt kurser, som har været tilpasset et medie eller en arbejdsplads. Senest hos Landbrug & Fødevarer og Dagbladet Politiken. Vi kan holde skræddersyede kurser inden for alle de emner, vi normalt underviser i. Senest har det drejet sig om kurser i henholdsvis ”find historien i tallene”, fremstilling af kort – samt grundig research i sociale medier. Har du eller din redaktion et forslag eller ønske, så kom endelig med det. Vi er også altid klar til en uforpligtende snak – og vi kan måske udvikle et helt nyt kursus specielt til jer?