Flere og flere myndigheder oplever at få en ansøgning om aktindsigt i en database. Flere data ligger for det første i databaser, men for det andet er der tillige en generel bevægelse i retning af mere åbenhed om data – både i de forskellige nordiske lande og i EU.
Men det er ikke en glidende bevægelse, snarere en forvirrende flakkende og rykvis kurs. Det er ofte meget langstrakte sager, før der på et område kommer en åbenhed. Herefter kan man tage fat på det næste.
Ofte ændrer myndigheden heldigvis praksis og bliver mere åben efter en sådan langstrakt aktindsigt, men det er bestemt ikke altid tilfældet.
I de nordiske lande er det generelt lettest at få adgang til databaser i Sverige. Og i Norge blev det med en ny lov om adgang til databaser fra 2009 formelt lettere at få fat i myndighedernes databaser. Formentlig skal der dog en del prøvesager til, før det kører glat. De første resultater af den lov er kommet, for eksempel har VG brugt den i december 2009 til at få indsigt i skolernes karakterer.
Skolekarakterer i 2001
Første gang i Danmark, hvor vi for alvor fik aktindsigt i en database, var da Ombudsmanden afgjorde, at vi kunne få adgang til folkeskolernes afgangskarakterer. Siden er der givet aktindsigt i en lang række databaser og digitale dokumenter – ofte efter at en sag har været behandlet af Ombudsmanden.
Især har åbenheden vist sig på data om uddannelser, sundhed, trafik og landbrug, mens miljø generelt giver store problemer.
Her skulle der ellers med Århus-konventionen og senere udmøntningen af den i EU-direktiv og dansk lov være skabt et rigtigt godt lovgrundlag for at få data.
Men sagerne er meget langstrakte og stadig uden rigtig gode gennembrud.
Typiske problemer
De typiske problemer med miljødata, som myndighederne benytter som undskyldninger for alligevel ikke at give aktindsigt, er:
– De skal ikke give indsigt i lister
– Oplysningerne kan bruges af terrorister, og derfor må de ikke komme ud
– Data er for svære at forstå og vil skabe forvirring
– Det er for dyrt at trække dem ud
– Data er ophavsretsligt beskyttet
Hertil kommer, at pressen også undertiden mødes af simpel uvilje, mange sager trækkes ud i lang tid, hvorefter myndigheden beklager den lange sagsbehandlingstid, siger nej, og sagen skal sendes videre til en ny instans.
Generelt viser de danske erfaringer over de senere år, at kommuner og regioner bliver mere og mere gearet til elektronisk åbenhed, mens det halter i statsinstitutioner.
Ny offentlighedslov
Et forslag til ny offentlighedslov åbner for dataudtræk. Det vil være et stort skridt frem, hvis det bliver indført.
Men samtidig vil der være meget praktisk udfordring til at få myndighederne til at leve op til det, så vi får adgang til de mange myndighedsdata – gratis eller meget billigt.
Kaas & Mulvad har stor erfaring i at køre aktindsigtssager om data.
Følg med på www.aabenhedstinget.dk
Elektronisk aktindsigt og hvordan man bruger den (Tommy Kaas – 10-07-2008)
Nils Mulvad: ” Sådan søger du aktindsigt”