Stine Bolther (f.1976) har siden 2001 været politi- og retsreporter. Dels på Ekstra Bladet og Ekstra Bladet TV, dels på Kanal 5, TV2/Lorry og TV3.
Hun er vært og tilrettelægger på podcasten Danske Drabssager med omkring 90.000 ugentlige lyttere, og hun kan også høres i podcast som Danske Kriminalsager, På Sporet, True Crime Podcast og Vidne – fra forbrydelse til straf.
Stine Bolther er forfatter og har udgivet 14 bøger primært indenfor true crime-genren, bl.a. med politilederne Ove Dahl, Kurt Kragh, Jens Møller Jensen og Bent Isager-Nielsen. De seneste udgivelser er “Efterforsket – drabschefens sager” og bestseller-krimien “Natjæger”, udgivet i samarbejde med Line Holm. Læs mere her: stinebolther.dk