Syv ting du skal vide om rubrikker

Internt kursus: Journalistik og redskaber

På nettet har man ofte kun et skud – rubrikken. Og sidder den ikke i skabet, får man ikke de læsere, som indholdet fortjener. Og ofte ser man historien glide hurtigt ned ad forsiden.

På kurset kommer vi – med udgangspunkt i konkrete rubrikker fra de danske netmedier – rundt om de vigtigste principper bag den gode rubrik.

I løbet af dagen lærer kursisterne enkle teknikker til at optimere deres indhold. Teknikkerne er generelle og vil kunne overføres til alles mediers særegne rubriksprog.

Vi ser både på den korte nyhedsrubrik, rubrikker i flere led, citatrubrikker, feature-rubrikker og arbejder målrettet med plusord og med at finde den gyldne grænse mellem intelligent tilbageholdt information og rendyrket clickbait.

I løbet af dagen vil der både være egentlig undervisning og indlagte gruppearbejder.

Målet med kurset er:

  • at åbne deltagernes øjne for vigtigheden af rubrikken.
  • at give deltagerne værktøjer til at ramme den rigtige rubrik – første gang
  • at gøre deltagerne i stand til med enkle midler at optimere alt fra den korte nyhedsrubrik til den legende feature-rubrik.

Kurset er specielt velegnet for journalister/kommunikationsmedarbejdere, der skriver (eller vil skrive) til nettet, men ikke har rubrikker som den primære styrke.

Varighed: En halv til en dag.

Underviser: Jonas Skov Nielsen eller Jesper Helmer – begge fra TV2

Krav til udstyr: Internet og mulighed for at koble computer til projektor. Kursusdeltagerne skal have adgang til computere.

 Skal vi holde dette kursus på din arbejdsplads? Vi hjælper dig gerne med at tilrettelægge kurset.

Kontakt os for tilbud

Kaas & Mulvad
kursus@kaasogmulvad.dk