Gør din erfaring til en gevinst

Kurset foregår 27. – 29. oktober 2020 i Middelfart.

Lær at bruge din erfaring, så du bliver en gevinst og en ressource for ikke bare din unge chef, men også for mindre erfarne kolleger og din arbejdsplads. Se, hvordan du forbedrer din hjernes elasticitet og bliver ved med at være nysgerrig og klar til nye opgaver. 

Når den nye unge chef træder ind ad døren med en spareplan i den ene hånd og en relanceringsplan for mediet i den anden hånd, kan det tænkes, at han har fat i noget vigtigt og rigtigt. Ser du det, kan du blive den person, som hjælper med at få planerne til at lykkes.

Det kan også være, at planerne stritter så meget i en anden retning end der, hvor du selv er, og at du i stedet skal blive inspireret til at skifte spor eller genopfinde dig selv et helt andet sted på arbejdspladsen.

På kurset lærer du at bruge energi på at tage kontrollen over den sidste etape af dit arbejdsliv og din arbejdsglæde. Den strategi, som hidtil har givet dig succes, er måske ikke den rigtige mere og skal justeres.

Dette kursus henvender sig til den modne journalist, som har set gyldne tider vende til smalhals, og som vil undgå at brænde ud på grund af det.

Kurset fokuserer på, hvordan du gør din erfaring til en fordel og får et rigt arbejdsliv de næste 10-20 år ved at bruge dit store kendskab til arbejdspladsen og kollegerne i kombination med åbenhed, loyalitet og hjælpsomhed.

Indhold i kurset

På kurset hører vi oplæg om, hvilke kompetencer der efterspørges på dagens mediearbejdspladser. Vi kortlægger de ressourcer, færdigheder og styrker, deltagerne faktisk har!

Forandring er et basisvilkår i mediebranchen i disse år. Du får tips til, hvordan du kan møde forandring med større tryghed, glæde og åbenhed.

 Vi får besøg af en række gæster fra den journalistiske verden, som har skiftet rolle i arbejdslivet  – mere eller mindre frivilligt – og inspireres af deres erfaringer.

Du lærer at håndtere konflikter. Både de svære, hvor det gælder om at få dem demonteret. Og de konflikter, hvor det måske er konstruktiv kritik fra en kollega eller chef, som du risikerer at opleve som destruktiv, hvis du føler dine værdier eller erfaringer truet.

Kurset kører som et internat, hvor der også er god tid om aftenen til at vende dagens oplæg – og alt muligt andet – med de andre kursister og kursuslederen. Rammerne er meget fine, og maden er god.

Dag 1: Afklaring

Vi kortlægger den journalistiske virkelighed gennem et besøg af projektleder for “Fagenes Fremtid”, Søren Schultz Jørgensen, som giver fem bud på, hvordan journalister bedst ruster sig til fremtiden.

Vi får et oplæg med en yngre chef om, hvordan det er at skulle spare og motivere en langt ældre medarbejder.

Dagens gæst, journalist Bruno Ingemann, har arbejdet med radio, TV, avisjournalistik og nettet. Han er 61 år og tidligere også chefredaktør. I dag er han journalist på Randers Amtsavis. Han fortæller om, hvordan han har lært af de mange omstillinger i de regionale medier og stadig brænder for journalistik.

Dag 2 Tænk stort

Helle Lyster fortæller om, hvordan hun selv valgte at taget springet fra fastansat til selvstændig.

Vi laver og øvelser og tests og bruger dem til at finde ud af mere om os selv. Både karakterstyrker, værdier og hvad der dræner dig for energi. Vi har tid til snak om emnerne kursisterne imellem.

Michael Wulff Hansen

Michael Wulff Hansen tog ansvaret for sin seniorkarriere i egen hånd.

Dagens gæst, Michael Wulff Hansen, er 68 år og journalist på Jyllands-Postens Lokalaviser i Skanderborg og Favrskov. Han er lokalavisens drone-specialist. Michael er tidligere redaktionssekretær på Aarhus Stiftstidende, men fratrådte i 2009, hvorefter han lærte sig TV-produktion på mobiltelefon og derefter har fået gang i en seniorkarriere. Før journalistlivet arbejdede Michael som falckredder og turistguide i Paris.

Dag 3 Handling

Oplæg ved læge og aldringsforsker Henning Kirk, der er højaktuel med en bog (Gyldendal) om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Han giver den nyeste hjerneviden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har. Han har også gode råd til at holde sig langtidsholdbar! Og han mener, at man ikke skal undskylde alt med sin alder.

Deltagerne får tid til at lave en individuel handleplan og blive coachet på den. Det vil ske med afsæt i øvelser fra de første to dage.

Efter kurset kan du

  • lægge en strategi for, hvordan du kommer godt i mål med den tredje alder.
  • kende dine værdier og styrker.
  • motivere dig selv.
  • forstå fagets nye krav.
  • hjælpe din leder til at spille dig god.
  • lave en positiv fortælling om din fremtid/dit jobskifte.
  • styrke din værdi.
  • holde dig langtidsfrisk – både fysisk og psykisk.

Prisen omfatter: Selve kurset med undervisning og undervisningsmaterialer, to overnatninger på kursusstedet “huset” ved Middelfart, alle måltider samt vand, kaffe og kage i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.

Kursusleder: Helle Lyster
Varighed: 3 dage
Sted: Huset, Hindsgavl Alle 2, 5500 Middelfart
Tidspunkt: 27. – 29. oktober 2020
Pris: 12.985 kr. (+ moms)

Kurset har en ME-stjerne. Det betyder, at ME anser det for særligt fagligt relevant for ansatte på nogle af PU’s medlemsvirksomheder. Læs mere.

Tilmeld dig kurset hos Mediernes Efteruddannelse

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail. Er du ansat hos et PU-medlem, kan du også pr. mail bede om, at vi reserverer en plads til dig.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.