Sammen med DR’s Detektor-vært, Thomas Buch-Andersen, har vi skabt et helt nyt faktatjek-kursus, hvor du over to dage bliver grundigt klædt på. Læs Thomas’ gode råd – og meld dig til kurset. Se detaljer nederst.
Overskriftens lettere omskrivning af det gamle ordsprog “Tale er sølv, tavshed er guld” rammer en sandhed i den politiske debat: Tal har en nærmest magisk kraft. De taler et ofte umiskendeligt sprog. Tal kan koge komplicerede diskussioner ned til enkle og overskuelige størrelser, nogle gange ned til ét enkelt tal. Og netop den evne gør tal til et ganske stærkt våben i den offentlige debat.
Man kan argumentere subjektivt med udgangspunkt i sig selv som menneske og sine personlige erfaringer, man kan argumentere med følelser, og man kan forføre med retoriske badutspring.
Tal er trumf
Men tal er hård valuta i den offentlige debat. Den, der kan kvantificere og trække et eller flere tal frem, der støtter synspunktet, står med en trumf. Man kan synes, føle og sige, at noget er urimeligt. Men hvis modparten kan trække et tal frem, der viser, at problemet ikke er så stort, kan det rydde bordet. Og det kan lukke munden på kritikeren.
Ens modstander kan synes og føle nok så meget, men med et enkelt tal kan man i mange tilfælde feje kritikken af bordet.
På den måde har tal flere egenskaber. Den, der kan sætte tal på et emne, fremstår som én, der har mere styr på sagerne end den, der ikke har tal. Tal viser, at man har talt noget op. Man har altså – forudsat tallene er sande – ikke grebet tingene ud af luften. Tværtimod har man gjort sit hjemmearbejde, sat sig ind i sagerne og forberedt sig.
Tal har samtidig den egenskab, at de er objektive og verificerbare. Tal er allemandseje, og alle kan tælle efter. De fremstår dermed som rene og upersonlige. Endelig har tal den kraft og styrke, at de, i deres reneste form, er faktuelt sande. Eller som den anden amerikanske præsident, John Adams, sagde det i 1770:
„Facts er stædige ting; og hvad der end måtte være vores ønsker, vores tilbøjeligheder eller befalingen fra vores lidenskab, kan dette ikke forandre facts’ og bevisers stilling“.
Men ligeså afgørende tal kan være i en debat, ligeså let er det misbruge, fordreje eller forvrænge et tal. Og det sker helt tiden. Af politikere. Af medier. Af dem, der kritiserer medierne. Af NGO’er. Af forskere.
Derfor er der god grund til at være på vagt. Nok er tale sølv og tal er guld. Men tal-kritik er konge.
Klassikeren i at spotte fup, fejl og fordrejninger med tal er Darrell Huffs “How to lie with statistics”. Hans opsamlingshit af en guide holder stadig. Stil disse fem spørgsmål, så er du på vej:
- Hvem siger det?
- Hvor ved de det fra?
- Mangler der noget?
- Holder man sig til sagen?
- Lyder det rimeligt?
Hvis du selv vil blive bedre til faktatjek, så tag med på kurset Fup eller fakta – bliv din egen detektor. Kurset foregår over to dage: 29. oktober og 12. november 2015 i København.
No comments yet.