3F’erne og Udkantsdanmark

Læsø, Lemvig, Samsø, Kalundborg, Jammerbugt og Lolland. Hvad er fælles for dem?

Kommunerne hører til det, vi alle har lært at kende som Udkantsdanmark. Og i  alle disse kommuner er en stor andel af borgerne medlem af fagforeningen 3F. Hvor koncentrationen er størst, er ca. 15 procent af de voksne indbyggere medlem af 3F. Omvendt er der en række kommuner som Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg, hvor andelen af 3F-medlemmer er helt nede på 1 eller 2 procent.

Hvordan er livsvilkårene og fremtidsmulighederne i 3F-land  – de områder i landet, hvor 3F’erne bor. Og hvordan er de sammenlignet med de områder i landet, hvor man sjældent ser en 3F-er?

Det er, hvad det seneste projekt fra Fagbladet 3F fokuserer på: “3F’erne bor i Udkantsdanmark“.

3fudkant

Det er klart for enhver, at der nok er visse forskelle på at bo i Lemvig og Gentofte, hvis vi kigger i statistikken: I Lemvig er skatteprocenten højere, ledigheden er større, der er større andel førtidspensionister, færre har en lang videregående uddannelse, man kan forvente at leve kortere tid – og der er flere anmeldelser om vold.

Men er det et konsekvent billede? Er mulighederne og leve-vilkårene helt generelt dårligere i de områder i landet, hvor 3F-erne især bor – hvis vi sammenligner med det øvrige land? 

Efter at have gennemført analysen er konklusionen: Ja, sådan er billedet faktisk. Analysen, vi har foretaget, bygger på 24 forskellige variable, som alle  er udvalgt ud fra et ønske om at finde et samlet, dækkende billede af de geografiske forskelle på levevilkår og udviklingsmuligheder.

Analysen foregiver hverken at være videnskab eller forskning, men vi har forsøgt at finde en række mål, der samlet kommer hele vejen rundt og tilsammen belyser forskellene i livsvilkår bedst muligt.

Selve projektet kan ses her. Læs også dokumentationen: Sådan har vi gjort.

Projekter som disse skabes ikke af én person. Fra 3F’s har deltaget Frank Rasmussen, Toril Steffensen og Henrik Lilholt. Fra Kaas & Mulvad Tommy Kaas. Programmering af database og kort til nettet er leveret af Mike Corey og Chase Davis, Hottype Consulting.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Masser af offentlige data i journalistik - 5. november 2010

    […] En analyse af udkantsområdernes udviklingsmuligheder, som vi foretog for Fagbladet 3F, byggede helt overvejende på myndighedsdata, som vi analyserede og kombinerede. […]

  2. Kommunale data er særlig svære at analysere - 16. marts 2011

    […] dette eksempel på en konkret måde at anvende kommunale data på i journalistik til at beskrive […]

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.