kennethsorento

Kenneth Sorento

Filmfotograf og tilrettelægger Kenneth Sorento er uddannet fotograf fra Teknisk Skole og har taget efteruddannelse i journalistik på DMJX og i fotografi på Fatamorgana. Han har arbejdet som tilrettelægger og fotograf i 17 år og har specialiseret sig indenfor dokumentar, reportage og corporate.

Kenneth er fascineret af ekspeditionsgenren. Han har bl.a. været to gange med isbryder på Nordpolen, deltaget i Galathea-ekspeditionen, fulgt en gruppe eventyrere, som cyklede fra Norge til Kina, og filmet forskere på indlandsisen, i Andesbjergene og på Borneo. Kenneth er den eneste VJ, som også er optaget i det eksklusive Dansk Filmfotografforbund (DFF).