Mød fem af vore kunder



Jan Birkemose, chefredaktør på Ugebrevet A4:

“Ugebrevet A4 har arbejdet tæt sammen med Kaas & Mulvad i mange år. Det har resulteret i et utal af opsigtsvækkende analyser, som kun har været mulige, fordi Kaas & Mulvad besidder tekniske evner og kreativitet i topklasse. Kaas & Mulvad er datajournalistikkens svar på Messi og Ronaldo og er derfor ubestridt en af A4’s vigtigste samarbejdspartner.”



Rasmus Nielsen, chefredaktør på Altinget.dk:

“Kaas & Mulvad har udviklet og leveret en database-genereret oversigt over, hvordan de danske parlaments-medlemmer stemmer, og
hvor ofte de er fraværende fra afstemningerne. Samarbejdet har altid virket til vores fulde tilfredshed. Både når det gælder forsyningssikkerhed og akkuratesse samt sans for vores redaktionelle behov.”



Geir Terje Ruud, fhv. chefredaktør på Ekstra-Bladet:

“Ekstrabladet.dk bruger Kaas & Mulvad blandt andet til udtræk af smiley-data fra Fødevarestyrelsens rapporter for hele Danmark. De opdateres dagligt og præsenteres på et google map hos os. Vi bruger også K&M i andre sammenhænge, for eksempel til at hjælpe os med at håndtere store mængder data eller til at give vore dygtige medarbejdere støtte i komplicerede opgaver. Det kan være for at finde vejen inde til åbne data eller passere en bureaukratisk hindring.”



Jonas Højlund, nyhedschef på Fagbladet/3F:

“Vi har gennem de seneste fire år brugt Kaas & Mulvad til en lang række projekter inden for research, analyse og datapræsentation. Flere af projekterne har været nomineret til priser. Et projekt har fået den digitale bordingpris. Når Kaas & Mulvad er inde over en opgave, er vi sikre på, at vi får en af de bedst mulige løsninger, helt på kanten af det mulige inden for dataanalyse og -præsentation.”

 



Terkel Svensson, projektleder på Ritzau:

“Kaas & Mulvad udviklede og drev i samarbejde med os i et par år fra 2007 vores første systematiske og automatiske nyhedsovervågningssystem, hvor vi hentede data fra en stribe hjemmesider hvert eneste minut. Det var en landvinding i det danske nyhedsbureaus kamp om at breake flest muligt relevante nyheder hurtigst muligt. I dag er systemet videreudviklet og yderligere fintunet, og det er i dag et fuldt integreret og helt uundværligt element i kampen om at komme først med det meste.”