Henriette Bendix (f. 1961) har undervist i ghostwriting, bogskrivning, kommunikation, at gå fra job som journalist til kommunikationsmedarbejder og holdt foredrag med udgangspunkt i egne bøger.
Har sammen med journalist Preben Lund skrevet: ”Miraklet på Blegdammen” – om polioepidemien i 1952/1953, ”Nabostrid” om strid mellem naboer, ”I kapløb med døden” om anæstesi og intensiv terapi gennem 180 år og senest ”Fotograf Betina Johnbeck – Når verden er i krig”. Hun har desuden skrevet flere bøger som ghostwriter.
Hun har tidligere arbejdet en del år med PR i film- og tv-branchen, med køb/salg af rettigheder til film og tv-serier og som projektleder i forbindelse med forskellige events. Hun har 20 års erfaring som selvstændig journalist, kommunikationsrådgiver og coach/mentor.