Mediestøtte til aviser og TV-stationer holder ikke liv i den undersøgende journalistik, sådan som der ellers argumenteres heftigt for i disse dage. De etablerede medier gennemfører kun undersøgende journalistik, så længe det tjener et forretningsmæssigt formål. Medierne har indtil nu forpasset muligheden for at forny den undersøgende genre.
Jyllands-Postens historie om PET-agenten Morten Storm viser, at der stadig foregår vigtig undersøgende journalistik på aviserne. Men der er ingen automatik, der sikrer, at mere mediestøtte smurt generelt ud på aviserne vil føre til mere undersøgende journalistik.
Sideløbende lyder det fra professor Anker Brink Lund, at vi får flere ligegyldige nyheder, og at der er færre historier med cavlingpotentiale.
Presset vokser på aviserne, og i den situation er det svært at forsyne resten af fødekæden med undersøgende historier. Logikken skulle så være, at med fortsat høj støtte går det ikke helt så galt. Så vil vi stadig få nogle undersøgende historier.
Måske.
Stadig enkelte historier
Der vil formentlig stadig komme nogen undersøgende historier fra aviserne. Både journalister og redaktører har en særlig forkærlighed for den del af vores fag. De vil gøre meget for stadig at servere historier som Jyllands-Postens om PET-agenten Morten Storm.
Men der sker intet med sikkerhed ved blot at strø guldstøv ud over en skrantende branche. Hovedsigtet for enhver ledelse vil være at bevare forretningen. Ingen vil sige, at den undersøgende journalistik for enhver pris skal gennemføres, hvis det blot er en generel støtte, aviserne har modtaget.
Næste gang økonomien er presset, vil der ske en justering af aktiviteterne. Og hvis det viser sig, at undersøgende journalistik ikke kan drives forretningsmæssigt, ja, så er det den, der ryger, uanset hvilke hensigter der har været med mediestøtten.
Centrene er fremtiden i USA
Dette er ikke specielt for Danmark. I alle andre lande ser man den samme nedgang for aviserne. I USA har nedturen endda varet længere. Her er der i stedet opstået centre for undersøgende journalistik, som i USA er blevet helt centrale for at bevare den undersøgende journalistik.
Formentlig er en tredjedel af de undersøgende journalister i USA i dag beskæftiget på et af de undersøgende centre, mens to tredjedele er på et traditionelt medie. De vigtigste centre er Pro Publica, Center for Public Integrity og Center for Investigative Reporting. Ved siden af dem findes der en sand underskov af mindre og nye centre for undersøgende journalistik.
De samarbejder med de traditionelle medier, som i høj grad er afsætningskanal for historierne.
Mangler forretningsmodel
De amerikanske centre har også vist sig som fornyere af metoder og platforme. Det er på centrene, der sker den mest intensive eksperimenteren med digitale analysemetoder og nye fortælleformer. Det er her, man samarbejder med kolleger i udlandet om at løfte historier, der går over grænserne.
Mest kendt for grænseoverskridende historier er formentlig International Consortium of Investigative Journalists – en særlig afdeling i Center for Public Integrity. Senest har de publiceret historien om den hemmelige internationale handel med menneskelige kropsdele. Og tidligere har konsortiet for eksempel undersøgt fiskeristøtte og overfiskeri.
Centrene har endnu ikke fundet den rette fremtidssikre forretningsmodel. I stedet er de i høj grad afhængig af støtte – fortrinsvis fra private fonde.
I Danmark har vi brug for alt det: Udvikling af metoder, samarbejde over grænserne, et center for undersøgende journalistik og en særlig støtte til den type journalistik.
FUJ-listen udstiller manglerne
Kig på listen over de indstillede projekter til FUJ-prisen. Der er fem på web, og ellers sker opdelingen af de indstillede stadig efter gammeldags medier, TV, film, radio, bog, avis og magasin. Nogle få af projekterne er udtryk for et samarbejde mellem et par medier, men ikke med kolleger fra udlandet. Luk vinduet op til verden. Luk vinduet op til fremtiden. Den er digital og global.
Hvorfor er ingen af projekterne på FUJ’s liste om miljø gennemført i samarbejde med kolleger fra udlandet? Hvorfor bliver historier om organiseret kriminalitet og krige også kun lavet af danske journalister uden samarbejde med kolleger udenfor?
Hvorfor er der så få af historierne, hvor der er satset på at fortælle dem først og bedst på web eller mobile medier?
Kig også på de traditionelle mediers websider. Det er ikke til at se særligt avancerede digitale fortælleteknikker baseret på data og interaktive grafikker. Vi ser stort set ikke undersøgende journalistik på mobile platforme. På den måde har de traditionelle sovet i timen. De har fastholdt de undersøgende historier for de gammeldags platforme.
Aviserne har undladt at satse offensivt på at få Danmark til at bruge af erfaringerne fra USA, Storbritannien og mange andre lande. De har næsten ikke prøvet noget af. På den måde har de forpasset mulighederne indtil nu. Intet tyder desværre på, at prioriteringerne vil skifte, og slet ikke hvis de får den samme mediestøtte som tidligere.
Intet alternativ til støtte i dag
Umiddelbart er det kedeligt at skulle basere undersøgende journalistik på støtte. Alternativet er dog, at den kun begrænset holdes i live. For demokratiet i Danmark vil dette være en katastrofe. Vi får mere korruption og magtmisbrug. Vi får dårlig oplysning til borgerne. Centrale beslutninger vil ske uden diskussioner og uden at inddrage almindelige borgere. Journalistik vil i stor stil blot reflektere veltilrettelagte mediekampagner fra virksomheder, store organisationer og politikere.
Vi vil i en årrække være afhængige af særskilt støtte fra både offentlige og private fonde. Forhåbentlig kan vi finde en ny forretningsmodel – eller flere – i løbet af de kommende ti år. Men der er ikke nogen garanti.
Under alle omstændigheder er der ikke en brugbar model i dag.
Undersøgende journalistik i Europa skranter
Mens centre for undersøgende journalistik skyder op rundt om i verden, så sker det ikke i Europa. Der er fire centre – de ligger i London, Letland, Rumænien og på Balkan. Når EU støtter undersøgende journalistik, sker det til projekter uden for Europa. I Danmark er det svært at få støtte fra de eksisterende mediefonde til udviklingen af de digitale metoder og den undersøgende journalistik.
Der er behov for, at noget af mediestøtten afsættes til andet end nyheder – til at udvikle indhold på digitale platforme og til undersøgende journalistik. Og der er brug for, at mediefonde og private fonde støtter disse områder med særlige midler. Intet kommer af sig selv. Støtten bør ikke styres af formalistiske krav som for eksempel, at der skal være tre eller fem ansatte – kun af projekternes indhold og mulighed for at blive gennemført.
En del bør i gang uden for de traditionelle medier, der er bundet af deres fortid og eksisterende struktur. Forhåbentlig arbejder et eller flere centre, andre digitalt orienterede netmedier og de traditionelle medier sammen om den udvikling.
Klik ind på Global Investigative Journalism Network for at få listen over undersøgende journalistiske centre rundt om i verden.
Der er lukket for kommentarer.