Kernen i vores publicistiske mission er at fokusere på substans frem for proces, og derfor er det afgørende for os, at alle medarbejdere i redaktionen er stærke til databehandling, og her spiller Excel en afgørende rolle. Vi bad derfor Kaas og Mulvad om at arrangere et kursus på 2×4 timer, for at styrke medarbejdernes kompetencer i Excel. Tommy Kaas indfriede alle vores forventninger og lidt til, fordi han hele tiden havde relevante og realistiske dataark og øvelser, som blev præsenteret på pædagogisk vis. Jeg er overbevist om, at vi aldrig havde fået samme udbytte ved at sende vores medarbejdere på et generelt kursus sammen med eksempelvis bogholdere eller produktionsmedarbejdere.
Categories Archives: Kurser
Jakob Risbro
Når man sidder på restauranten og ser, hvor lækkert det er, det de har bestilt ved nabobordet, vil man også gerne have det samme. Den oplevelse havde jeg, da to af mine kolleger, havde været på kursus i gravejournalistik hos Kaas & Mulvad. Da de kom tilbage på redaktionen havde de fået systematik og lyst til at kaste sig over undersøgende projekter. Samtidig havde de også fået en masse redskaber, tips og tricks til den undersøgende journalistik.
Det ville jeg også gerne have, og derfor meldte jeg mig til Kaas & Mulvads gravekursus, hvor Lars Nørgaard og Morten Pihl underviste. Og jeg fik det samme: et fantastisk godt kursus, med masser af konkrete og praktiske redskaber, som kunne omsættes til journalistisk handling på redaktionen. Ud over undervisningen fra Morten Pihl og Lars Nørgaard, som tog udgangspunkt i deres egne erfaringer med spændende graveprojekter, var der også en række inspirerende oplægsholdere, som hver især bidrog med deres råd til, hvordan man bedriver gravejournalistik. Det var ret fedt med så mange Cavlingvindere i samme lokale, som øste af deres store viden!
Forud for kurset var alle deltagere blev bedt om at medbringe et historieforslag, som ville kunne udvikles på kurset, og det var med til at gøre kurset meget praktisk og ekstremt brugbart.
Marianne Due
Jeg deltog i “Digital journalistik 2020 – New York og New Orleans.”
Kaas & Mulvad åbner dørene til både store medier og små, interessante nichemedier, der viser nye veje i journalistikken.
Vi deltog også i konferencen NICAR 2020 om digitale værktøjer og undersøgende journalistik. Kaas & Mulvad er gode til at vejlede, hvad der er interessant for dig i det job, du bestrider. Jeg kom hjem med flere konkrete og brugbare værktøjer, som jeg nu arbejder videre med.
Og der er altid styr på rammerne og programmet.
Annette Bruun Jarl
Kurset “Interviewteknik for viderekomne” har givet en virkelig god indsigt i hvad, vi gør med både vores ord og vores krop, når vi interviewer folk om deres liv, meninger og beslutninger. Med kurset har vi fået begreber og et sprog, så det er til at tale om, hvad der sker, når en kilde snakker uden om, vi selv er uskarpe, eller når der bare ingen sympati er til stede.
Kursuslederne manøvrerede stilsikkert mellem at holde oplæg, styre debatten og give feedback, holdt hele tiden fokus på de gode eksempler fremfor at fremhæve det, der var i vejen. Jeg er kommet inspireret hjem med masser af viden, jeg kan bruge i hverdagen.
Miriam Zesler
Nogle gange skal man langt væk for at kunne se sig selv udefra. Og rejsekurset om amerikanske medier gjorde netop det: gav mig et nyt blik på mine egne fordomme om amerikansk politik og medier. Journalister, lobbyister og meningsdannere var perfekt udvalgt til at udvide synet på en amerikansk presse, der har fået nye vilkår med en ny præsident. En præsident, der måske nok mener at være i krig med pressen. Men i høj grad en amerikansk presse, der mener, at den blot er på arbejde. Kursuslederen var eminent til at holde diskussionerne efter diverse oplæg på sporet, så vi hver gang gik fra møder med ny viden og indsigt, jeg allerede har omsat til konkrete spørgsmål i mit arbejde. Kan give kurset mine varmeste anbefalinger.
Louise Wulff
Kaas & Mulvad har i perioden september 2016–marts 2017 undervist 170 journalister og produktionsmedarbejdere hos DR i research på sociale medier og nye digitale fortælleformer.
Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og de kurser, som Kaas & Mulvad har leveret. De scorer både højt på deres faglige kompetencer og formidlingsevner – og der er styr på alt ned til mindste detalje. Undervisningen har hele vejen igennem været på et rigtigt højt niveau, hvilket tilbagemeldingen fra medarbejderne også i høj grad vidner om; Mere end 9 ud af 10 medarbejdere har angivet, at de har været ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med Kaas & Mulvads kurser.
Thomas Stokholm
En ualmindelig dum mand – måske oven i købet mig selv i en åndssvag stund – har en gang sagt, at man kan ikke lære en gammel hund nye tricks. Intet kunne være mere forkert. Som led i den digitale efteruddannelse på Ekstra Bladet har jeg med stor glæde, voksende nysgerrighed og ofte overraskelse deltaget i kurset om digital research og digitale fortællinger.
Nanna Holst
Kurset gav en bunke god indsigt i valgets anatomi set fra flere sider.
Oplægsholderne var virkeligt åbne, partifolkene underholdende og kursuslederne hurtige til at skabe et tillidsfuldt rum til refleksion.
Jeg er helt sikkert kommet hjem med mange nyttige fakta og en generelt positiv oplevelse.
Bille Sterll
Kaas & Mulvads kursus i datajournalistik gav mig 10 fantastiske dage med regneark, researchværktøjer, søgetips, gode ideer, fede historier, nye medier, andre veje og inspiration i San Fransisco og Denver. Oveni er Tommy & Nils sjove at være sammen med og ved i den grad, hvad de taler om.
Rikke Mathiassen
Tre inspirerende dage med flere konkrete foreslag til, hvordan man griber skolestoffet an på anderledes måder. Særligt anvendelige var de mange tips til, hvordan man finder nye datakilder og sætter dem i en kontekst, der er relevant for brugerne.