Kurset “Interviewteknik for viderekomne” har givet en virkelig god indsigt i hvad, vi gør med både vores ord og vores krop, når vi interviewer folk om deres liv, meninger og beslutninger. Med kurset har vi fået begreber og et sprog, så det er til at tale om, hvad der sker, når en kilde snakker uden om, vi selv er uskarpe, eller når der bare ingen sympati er til stede.
Kursuslederne manøvrerede stilsikkert mellem at holde oplæg, styre debatten og give feedback, holdt hele tiden fokus på de gode eksempler fremfor at fremhæve det, der var i vejen. Jeg er kommet inspireret hjem med masser af viden, jeg kan bruge i hverdagen.
Categories Archives: Kursusledere
Miriam Zesler
Nogle gange skal man langt væk for at kunne se sig selv udefra. Og rejsekurset om amerikanske medier gjorde netop det: gav mig et nyt blik på mine egne fordomme om amerikansk politik og medier. Journalister, lobbyister og meningsdannere var perfekt udvalgt til at udvide synet på en amerikansk presse, der har fået nye vilkår med en ny præsident. En præsident, der måske nok mener at være i krig med pressen. Men i høj grad en amerikansk presse, der mener, at den blot er på arbejde. Kursuslederen var eminent til at holde diskussionerne efter diverse oplæg på sporet, så vi hver gang gik fra møder med ny viden og indsigt, jeg allerede har omsat til konkrete spørgsmål i mit arbejde. Kan give kurset mine varmeste anbefalinger.
Louise Wulff
Kaas & Mulvad har i perioden september 2016–marts 2017 undervist 170 journalister og produktionsmedarbejdere hos DR i research på sociale medier og nye digitale fortælleformer.
Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og de kurser, som Kaas & Mulvad har leveret. De scorer både højt på deres faglige kompetencer og formidlingsevner – og der er styr på alt ned til mindste detalje. Undervisningen har hele vejen igennem været på et rigtigt højt niveau, hvilket tilbagemeldingen fra medarbejderne også i høj grad vidner om; Mere end 9 ud af 10 medarbejdere har angivet, at de har været ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med Kaas & Mulvads kurser.
Thomas Stokholm
En ualmindelig dum mand – måske oven i købet mig selv i en åndssvag stund – har en gang sagt, at man kan ikke lære en gammel hund nye tricks. Intet kunne være mere forkert. Som led i den digitale efteruddannelse på Ekstra Bladet har jeg med stor glæde, voksende nysgerrighed og ofte overraskelse deltaget i kurset om digital research og digitale fortællinger.
Nanna Holst
Kurset gav en bunke god indsigt i valgets anatomi set fra flere sider.
Oplægsholderne var virkeligt åbne, partifolkene underholdende og kursuslederne hurtige til at skabe et tillidsfuldt rum til refleksion.
Jeg er helt sikkert kommet hjem med mange nyttige fakta og en generelt positiv oplevelse.
Bille Sterll
Kaas & Mulvads kursus i datajournalistik gav mig 10 fantastiske dage med regneark, researchværktøjer, søgetips, gode ideer, fede historier, nye medier, andre veje og inspiration i San Fransisco og Denver. Oveni er Tommy & Nils sjove at være sammen med og ved i den grad, hvad de taler om.
Rikke Mathiassen
Tre inspirerende dage med flere konkrete foreslag til, hvordan man griber skolestoffet an på anderledes måder. Særligt anvendelige var de mange tips til, hvordan man finder nye datakilder og sætter dem i en kontekst, der er relevant for brugerne.
Trond Sundnes
Kaas & Mulvad har gjennomført en omfattende kursing på til sammen fire uker for 10 journalister. Kursene har bidratt til å øke datakompetansen i redaksjonen betydelig både i behandling, visualisering og tolking av data. Vi så umiddelbart resultatene gjennom nye journalistiske fortellermetoder og saker som vi før ikke kunne lage. Vi er svært fornøyde med både program og gjennomføring.
Anuška Delić
Nils Mulvad fra Kaas & Mulvad ledede et fem-dags kursus i data journalistik på Sloveniens største avis. I begyndelsen virkede det som om ingen af de 11 deltagere, som havde næsten intet forhåndskendskab til dette spændende område i journalistik, ville gribe tankegangen bag datadrevne historier. Men det blev hurtigt klart, at de var fanget af Nils’s oplæg.
På kun fem dage med hans deling af viden og erfaring påviste hans metode sig at være præcis det, enhver redaktion med en begrænset forhåndsviden om de journalistiske behov behøver for at gå datavejen.
I dag er alle deltagerne udstyret med mere end en basal viden om nøgleværktøjer og -metoder lige fra analyse til visualisering. De er parat til at dykke ned i data og udvide rækkeviden og betydningen af Delo’s indhold.
Karen Secher
Når det skal gå stærkt, men gerne både være originalt og bedst muligt underbygget, er det godt at kende sit net!
At kunne søge og finde så kvalificeret som muligt – og gøre det målrettet. Det kunne vi på redaktionen blive meget bedre til, så vi bad Nils Mulvad om at komme en dag og give os tip, tricks, genveje og dybere indsigt i brug af Google, Infomedia, Facebook, LinkedIn osv. Konkret værktøj til at finde den helt rigtige kilde, de svært tilgængelige fakta og ikke mindst steder nye gode historier.
Det fik vi! Tænk alt det, vi ikke vidste, som vi ved nu! Hold da op, hvor kan man finde meget! Hvorfor har ingen fortalt os det for længst? Og hvor var det sjovt at lære! Prøv det selv!