Kaas & Mulvad har i perioden september 2016–marts 2017 undervist 170 journalister og produktionsmedarbejdere hos DR i research på sociale medier og nye digitale fortælleformer.
Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og de kurser, som Kaas & Mulvad har leveret. De scorer både højt på deres faglige kompetencer og formidlingsevner – og der er styr på alt ned til mindste detalje. Undervisningen har hele vejen igennem været på et rigtigt højt niveau, hvilket tilbagemeldingen fra medarbejderne også i høj grad vidner om; Mere end 9 ud af 10 medarbejdere har angivet, at de har været ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med Kaas & Mulvads kurser.