Kurset foregår 3. og 4. december 2024 i København.
Retssager er en guldgrube til historier og oplysninger for journalister. Der er helt oplagt de store fælles kriminalsager, som alle medier dækker. Men der er også små og uopdagede sager, der kan gemme på gode historier.
Med flere hundrede tusinde retssager om året i Danmark har du som journalist mulighed for at gå på opdagelse i civile stridigheder mellem personer eller i særlige brancher, fortælle om enkeltsager meget detaljeret ud fra vidners og tiltaltes forklaringer og lave rekonstruktioner af politiets efterforskning i spektakulære straffesager om for eksempel bandekriminalitet.
Retsplejeloven er løbende blevet ændret de seneste år, så hvad er egentlig mulighederne for journalister? Og hvis man har en fuldmagt fra en tiltalt eller dømt, hvilke nye muligheder åbner der sig så?
Retssager er et stort og for nogle lidt overset område. Det kan kaste lys over både tendenser og forhold, ingen ønsker offentliggjort og give dig indsigt i dybt personlige historier.
På kurset får du en indføring i de centrale typer af dokumenter, du kan få aktindsigt i eller skaffe via politi, anklagemyndighed og domstolene.
Hvad indeholder de, hvordan søger du aktindsigt, og hvilke krav skal der være for, at du kan søge aktindsigt?
Vi gennemgår:
- Retslister: Både de åbne og de lukkede, der kun er for medier. Hvor er de? Hvordan bruger du dem? Hvad kan de give af oplysninger?
- Retsmødebegæringer: Hvad er det? Hvornår kan du se dem? Hvad indeholder de af relevant for journalister?
- Anklageskrifter: Hvad er der i et anklageskrift? Hvor søger du dem, og hvilke argumenter skal du bruge for at få indsigt i dem?
- Retsbøger: Hvad betyder journalisters særlige adgang til retsbøger? Hvad er der i dem, som ikke er i Dombogen? Hvornår bruger du dem?
- Dombøger. Hvordan identificerer du en dom og beder om aktindsigt i den? Kan den hjælpe dig videre til nye dokumenter?
- Bødeforlæg: Hvordan får du indsigt i bødeforlæg? Hvad bruger du dem til?
- Politiets efterforskningsmateriale: Hvornår og hvordan får du indsigt? Hvad kan du finde?
- Afslag: Hvad gør du, når du ikke får, hvad du beder om? Hvordan kan du tackle det og alligevel få dokumenter, og hvem kan man klage til?
Et særligt forløb undervejs gennemgår, hvad du gør i retten ved:
- Grundlovsforhør
- Lukkede døre
- Navneforbud
- Referatforbud
- Andre typer af kendelser i særlige sager
Kursusleder: Louise Dalsgaard
Varighed: 2 dage
Sted: Pilestræde 61, 1112 København K.
Tidspunkt: 3. og 4. december 2024
Pris: 8490 kr.
Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms.
Tilmeld dig hos Mediernes EfteruddannelseEr din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du allerede nu tilmelde dig ved at sende os en mail.
TILMELDING ER BINDENDE
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.
Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Illustrationen er en AI-grafik skabt af Gert K Nielsen og AI-tjenesten Midjourney i fællesskab.