Adgang til postlister er ikke blevet bedre i de seneste fire år. Heller ikke databaser er det blevet nemmere at få fat på for offentligheden. Spredte initiativer hos nogle offentlige myndigheder til mere åbenhed opvejer ikke den dyne af lukkethed, som især breder sig fra staten. I udlandet er der anderledes fart på åbenheden.
Frederikshavn kommune inviterede medier inden for til at kigge i kommunens data i 2004. Det førte blandt andet til nogle glimrende artikler om tung trafik på en skolevej – og at kommunen derefter omlagde trafikken. Her artiklen fra Nordjyske Stiftstidende.
På Fujitsus årlige kundekonference i Vejle i dag, torsdag den 20. september 2012, var jeg inviteret for at gennemgå offentlighedsloven og aktindsigt i Danmark, set fra et undersøgende journalistisk perspektiv.
Postlisterne stået i stampe
Da Ringe som den første kommune i december 1997 fik åbne postlister på nettet, var det et stort gennembrud. Hurtigt fulgte andre kommuner og amter efter. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser tog initiativ til konferencer om emnet, og i det daværende Dicar, Center for Analytisk Journalistik, fulgte vi udviklingen tæt med analyser og konferencer.
Sammen med det daværende Nordjyllands Amt udarbejdede Dicar og andre medierepræsentanter en rapport med anbefalinger til praksis inden for postlister. På de fleste måder gælder systematikken i de anbefalinger stadig.
År for år kom flere myndigheder i gang – dog ikke i de statslige institutioner. Og mange journalister brugte de daglige lister som afsæt til historier.
Ved strukturreformen i 2006 gled åbenhed noget i baggrund – i en periode troede vi, men det var i længere tid, end vi dengang troede. I 2008 lavede vi den seneste opsamling over status på åbenhed.
Se i øvrigt også Dicars første undersøgelse af åbenhed fra 2002 med masser af gode henvisninger.
Kun hver tredje kommune har postlister
Siden er der ikke sket meget. I amterne var der særlig grund til at følge teknik og miljø. Når regionerne kun har sundhed tilbage, er der ikke så meget spændende på postlisterne, lyder det fra journalister.
I denne oversigt fra en elevopgave på Journalisthøjskolen fra 2011 er det kun 36 af de 98 kommuner, der har postlister. Opgaven citerer KL’s kontorchef Vibeke Vinten for at anbefale kommunerne at vente med at indføre postlister indtil en offentlighedslov er vedtaget og kravspecifikationer er på plads.
I dag trives postlister i høj grad på basis af lokale drivkræfter i byråd og blandt journalister. Se for eksempel denne historie fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Åbenhedstinget har nu besluttet at gennemføre en ny undersøgelse af status for åbenhed i kommuner, regioner og statslige myndigheder.
Forsøg med postlister
I forslaget til ny offentlighedslov, som formentlig bliver fremlagt af regeringen i løbet af efteråret, indgår, at der skal foregå forsøg med postlister. Egentlig er der ikke grund til forsøg. Området er blevet syltet i så mange år, at man hellere burde springe direkte ud i det.
Det mest sandsynlige bliver dog disse forsøg, og hvor vi fra medieside vil pege på, at der er behov for ikke bare at se det som en postliste, men som en indgang til en sagsoversigt, og hvor der er tværgående søgning som i den norske postlistemodel. Den åbner i øvrigt for fuldtekst-søgning i løbet af efteråret. Schweitz og Island er på vej med lignende systemer.
ESDH
Dicar var meget tidligt ude med ønskerne til ESDH og med kritikken af det såkaldte særtog for ikke at medtage åbenhed fra starten. Se denne kommentar fra 2003.
Synspunkterne gælder på mange måder stadig. Det er nødvendigt at komme væk fra osteklokke-tankegangen og se sagsbehandling som en proces med mange parter, hvis input samles til en afgørelse. Der er brug for at kunne lave tværgående analyser på de offentlige data, og det vil være en fordel både for myndighederne selv og for offentligheden.
Masseadgang
Et af de særlige diskussionspunkter omkring en ny offentlighedslov er masseadgangen, hvor man ikke skal kende en sag. Mange kommuner og KL frygter at drukne i henvendelser.
Den bedste løsning her vil normalt være dialog på forhånd, så begge parter forstår, hvad journalisten ønsker, og hvad der er praktisk mulighed for. Ellers kan der skrives ganske mange breve og begge parter bliver frustrerede.
Et system som det norske vil også automatisere mange af den slags henvendelser. For journalister er det ofte for at se tendenser og finde cases, at man søger om alle den slags sager.
Ligger de tilgængelige på forhånd, behøver myndigheden ikke spekulere mere over det.
Databaseadgang
Adgang til databaser har vi fra først Dicars og siden Åbenhedstingets side fokuseret på i de seneste 12 år. Det er noget af en ørkenvandring. Billedet er i store træk, at vi sag for sag må kæmpe adgang til centrale data igennem. Første store gennembrud var skolernes afgangskarakterer i 2001.
Siden er kommet bl.a. landbrugsstøtte i 2004, risikovirksomhederne i 2010 højdemodellen i 2011, pesticidregistret og dyrlægernes medicinudskrivning i 2012. Se temaer på Åbenhedstingets hjemmeside ved at klikke på linket.
For nylig har vi fået data om befolkningens levealder og ved samme lejlighed er disse data lagt ud.
Mange gange har vi opfordret statslige myndigheder til at indgå i et samarbejde som det med Nordjyllands Amt om postlister – bare vedrørende databaser. Men det er stadig forgæves.
På et tidspunkt i 2004 åbnede Frederikshavn for vores adgang til at kigge i deres data. Det førte blandt andet til nogle glimrende artikler om tung trafik på en skolevej – og at kommunen derefter omlagde trafikken.
Aarhus og Københavns kommuner bebuder som et led i initiativet om Open Government, at de vil åbne for deres data. Det vil vi meget gerne medvirke til, således at medier og offentlighed får nogle oplysninger ud af det, som er vigtige og interessante. Åbne data bør komme videre end bare at være uinteressante lister af ligegyldige data.
Open Government
Danmark hænger i den tunge ende, når det drejer sig om åbenhed i praksis. Se omtalen af projekterne:
http://www.opengovpartnership.org/
http://right2info.org/international-and-regional-law-standards
Vi indgår i dialog med myndigheder med disse to hovedsynspunkter:
- 1. Vi skal sigte mod et OEP-system som det norske, og hvor der forberedes nye søgefunktioner, så det bliver fuldtekst.
- 2. Vi skal mere i gang med at bruge myndighederens data til fornuftige journalistiske historier. Aarhus og Københavns kommuner har bebudet, at de vil være åbne med data, og det skal vi tage afsat i og forsøge at få noget ud af, som kan bruges, ligesom vi skal forsøge at få andre myndigheder med.
Vi skal samtidig pege på de generelle problemer med at få data – især fra centraladministrationen.
Her er listen over de databaser, vi især ønsker åbne:
- 1. cvr-data
- 2. skattelister
- 3. ejendomsdata med koordinater
- 4. politiets døgnrapport (dagligt og ikke redigeret, men struktureret)
- 5. højdemodellen
- 6. P-bøder
Ny offentlighedslov
Partiernes ordførere på en ny offentlighedslov er næsten alle skiftet ud fra august 2011. I store træk var der opnået enighed den gang, blandt andet om det meget vigtige med regler for ministerbetjening, der i den oprindelige version kunne misbruges til at mørklægge endnu mere, end der sker i dag.
Nu er det spændende at se, hvad den socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov vil foreslå, specielt om det vil tage afsæt i den enighed, der var sidste efterår, eller det bliver en genfremsættelse af den model for ministerbetjening, som den daværende konservative justitsminister Lars Barfoed oprindelig foreslog.
Fra undersøgende journalister var der meget skarp kritik af reglerne for ministerbetjening – og det gjorde indtryk på politikerne dengang. Måske skal vi i gang med at gentage de argumenter. Med risiko for at en ny offentlighedslov endnu en gang udskydes, og at Danmark fortsætter med at stå stille inden for åbenhed, mens store dele af resten af verden bevæger sig.
No comments yet.