Tak for hilsner, gode ønsker, gaver og alt muligt andet, vi har modtaget i forbindelse med vores åbningsreception, vi holdt i IT-huset på Katrinebjerg i Århus i går.
Da vi efter reception og oprydning omsider pustede ud over en pizza og en kold øl, fik vi tid til at læse kort med hilsner fra venner og forretningsforbindelser.
Vi er glade for de mange opmuntrende mails, vi har fået siden nytår, og vi var især glade for, at så mange også tog sig tid til at kigge indenfor til en forfriskning.
Og dem, der ikke havde tid dér fredag eftermiddag, håber vi på at se hos os på et senere tidspunkt. I er altid velkomne til at kigge ind – såvel i Århus som i København.
No comments yet.